Svanemærket

Svanemærket er det officielle nordiske miljømærke. Målet med Svanemærket er at mindske forbrugets samlede miljøbelastning – til gavn for mennesker, miljø og jordens ressourcer. Derfor stiller Svanemærket skrappe miljøkrav i alle relevante faser af produktets livscyklus – og skrappe krav til kemikalier til gavn for både miljøet og din sundhed.

Svanemærkede hud- og hårplejeprodukter er fri for MI og andre konserveringsmidler, der er klassificeret som allergifremkaldende. De er ligeledes uden parabener og andre stoffer på EU’s liste over stoffer, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Og de er fri for mikroplast.

Svanemærket stiller også skrappe krav til emballagen på plejeprodukter – både ift. mængde og type emballage.

”Rudolph Care går i front ved at være certificeret med Svanemærket. Det viser både forbrugerne og andre producenter, at eksklusive plejeprodukter sagtens kan være skånsomme for miljøet og for os mennesker. Svanemærket ser på helheden lige fra råvarer til produktion, brug, bortskaffelse og recirkulering, og netop helheden er mærkets styrke. Når du vælger et svanemærket produkt, er du med til at drive produktudviklingen i en mere bæredygtig retning.”

Martin Fabiansen, Direktør, Miljømærkning Danmark

 

Læs mere om Miljømærket Svanen på www.ecolabel.dk