3 genveje til forårslækker hud

16 maj 2017
Er du klar til at sæsonen for bare ben og korte ærmer for alvor skydes i gang? Vi guider dig til lækker hud a la Rudolph Care i bare tre forkælende step.

Start med polering

Regelmæssig eksfoliering holder din hud smidig, blød og helt preppet til alle former for hårfjerning. Det betyder flottere ben uden indgroede hår, små-sår og grimme stubbe.

Rudolphs Acai Body Scrub er finkornet, og det gør, at den skånsom mod huden, men stadig effektivt gør den blød. De fine korn gør den optimal i forhold til at fjerne vinterkedelig hud og få gang i blodcirkulationen, men også hvis du vil opbygge en god farve i sommeren. Vekselvirkningen mellem at polere huden fint og fjerne det øverste tørre lag hudceller, og så bygge den op med fugtende solcreme, giver dig en meget dybere sommerglød. Som oven i købet holder længere – fordi huden er smidig, fugtet og fin.

Inden du fordeler den ravfarvede scrub på huden, så sluk bruseren og stryg så vandet af kroppen eller dub dig let med et håndklæde. Jo mindre våd din hud er, jo mere effektiv er produktet. Brug så tid på at skrubbe huden fra top til tå – og brug så lige 15-20 sekunder mere – så du kan mærke, at det bruser og summer i kroppen. Målet er at få sat blodcirkulationen i gang – det er fitness for huden, og det gør en forskel.

Skyl så huden over med vand og lad din scrub forvandle sig til en mælket lotion på din hud. Så vil du mærke, at din hud er blød og fin. Og din bruser er hverken fedtet eller glat.

 

Mæt huden med fugt

Tør hud gør sig sjældent særlig godt, så sluk hudens tørst med masser af langtidsholdbar fugt. God Body Lotion holder huden fugtet dagen igennem, men har du meget tør hud – det kan især være tilfældet på skinneben – så top op med Body Oil ovenpå.

Denne kombination fjerner alle spor af tørhed, og holder hudens overflade smidig så indgroede hår ikke opstår. Husk hæle og fødderne generelt, når du alligevel er i gang med indsmøringen.

 

Forfin med den gode glød

Af en eller anden grund er benene altid det sidste sted på kroppen til at blive rigtig brun, og det er jo irriterende, når brune ben bare er så pæne. Snyd lidt på den gode måde med en naturlig selvbruner, så du kan hoppe i yndlingstøjet uden at blænde dine omgivelser med vinterhvide ben.

Læs vores guide til at få det bedste resultat med A Hint of Summer, så du er sikret fin glød uden striber. 

Skal det være ekstra lækkert, så top dine velpolerede, velfugtede, brune ben og arme af med et strejf af shimmer. I dagtimerne vil solen få din hud til at syne særlig flot og om aftenen vil shimmerlaget bare få dig til at ose af lækkerhed. 

Golden Kiss Body Oil indeholder samme luksuriøse olie som den prisvindende Acai Body Oil og er tilsat det naturlige glitrende mineral mica, som giver en eksklusiv effekt på kroppen og udvalgte steder i ansigtet. Den lækre olie absorberes hurtigt uden at fedte og gør øjeblikkeligt huden blød og spændstig med en smuk og skinnende glød.

Er du mere til lotion, så er Aftersun Shimmer Sorbet løsningen. En beroligende creme til varm, solbrændt hud - med et strejf af guldstøv, der fremhæver din sommerglød.

 

 

Acai Body Lotion

100 ml
245,00 kr.
Please wait..
 

Golden Kiss Body Oil

50 ml
395,00 kr.
Please wait..
 

Acai Body Oil

200 ml
495,00 kr.
Please wait..
 

Acai Body Scrub

200 ml
325,00 kr.
Please wait..