5 ting, jeg glæder mig til i juni

30.08.2017

1.

Jeg glæder mig til at holde alle vores juni-fødselsdage, for de er altid virkelig hyggelige.

Vi er rigtig mange sommerbørn i vores familie, og især juni er fyldt med fødselsdage. Fordi det virker lidt tosset, at invitere de samme mennesker til fejring flere gange tæt på hinanden, så slår vi nogle fødselsdage sammen. I år holder vi Oskar og Almas fødselsdag på samme dag – det gjorde vi også sidste år, hvor vi fandt på et ret smart koncept. Vi delte dagen op, så det var Almas fødselsdag om formiddagen, og Oskars om eftermiddagen. På den måde fik de hver deres fødselsdagsfest.

Vi inviterede gæster til brunch og pyntede op med alle Almas favoritting – Frost-tema og lyserøde balloner, lyserød dug og pynt, der lige var noget for hende. Så spiste vi kagekone og dansede ballondans i haven. Gæsterne var på forhånd instrueret i at formiddagen var Almas, så da de kom ind ad døren havde de kun hendes gaver med og sang kun for hende.

Eftermiddagen var så Oskars, så efter en lille pause, hvor vi ændrede udsmykningen og skiftede dugen, så det hele blev blåt og grønt og fodboldagtigt, var det hans fødselsdag. Så kom gæsterne og ringede på igen, denne gang med gaverne til Oskar – de var helt med på konceptet. Efter Oskars ønske tog vi alle ud og bowlede, og så hjem i haven og grille burgere om aftenen. Det fungerede for alle – så det gør vi igen.

 

2.

Jeg glæder mig til – blandet med lidt nerver – at følge den udbygning af vores sommerhus, som er i gang nu. Jeg har været med til at renovere lejligheder før, så byggeprocesser er ikke nyt for mig, men det her er altså lidt specielt. Det er et sted, jeg virkelig holder meget af. Mine skuldre falder ned, så snart jeg ankommer her, og det er et vigtig sted for mig.

Huset er et lille 50’er sommerhus på 50 kvadratmeter uden tv og opvaskemaskine og luksus. Jeg købte stedet i 2003, og dengang var jeg single og havde ingen børn. Nu er vi to voksne og fem børn, og fordi vi gerne vil blive ved med at komme her, bygger vi til og laver en del ændringer.

Planen er børneværelser og et nyt køkken til mor. Det skal blive ved med at være hyggeligt og sommerhusagtigt, så jeg glæder mig til at opføre et nyt, gammelt køkken, så vi holder stilen. Vi har været på Genbyg (genbyg.dk) efter gamle vinduer og sager, vi kan bruge, så det er spændende.

Jeg er dog blevet overtalt til tvkabel, og tror også, at der bliver plads til en opvaskemaskine. Vi regner med at færdige til juli, når sommerferie for alvor går i gang.

 

3.

Ja, så glæder jeg mig selvfølgelig til at sommerferien starter og vi skal holde den sammen med alle vores børn. Vi er jo en sammensat familie med børn som vi har hos os hele tiden, nogle halvdelen af tiden og nogle lidt mindre. Så når alle får fri fra skole, børnehave og vuggestue, så skal vi være sammen! Det er den bedste tid.

Det sjove er, at når vi spørger ungerne hvad de har lyst til at lave i sommerferien, så vil de allerhelst i sommerhus og bruge dagene på at holde picnic på stranden og fiske krabber. Sommerlandet med tid og ro kan altså bare noget helt særligt, og de simple ting får lov til at fylde mere. Det der med, at bruge dage på at hoppe på trampolin i haven, spille kroket, ligge på værelset og læse bog når vejret er lidt vådt. Måske handler det også om, at vi spiser lidt noget andet om sommeren – for eksempel må man gerne spise Nutella i sommerhuset, og få sukkermorgenmad en gang i mellem.

 

4.

Skt. Hans er en af de dage jeg ser meget frem til i juni. Siden jeg fik Isolde, har jeg gjort det til en tradition med at holde Skt. Hans i sommerhuset. Så er vi 60 voksne og 40 børn i haven! Det er sådan et arrangement, der kun kan gennemføres, hvis vejret er godt, men det plejer, at være så hyggeligt.

Jeg sørger for havefakler, varm grill, bål og heks og velkomstdrinks – og for, at de andre sørger for resten. Så kommer folk med picnic kurve med tæpper og tallerkner og bestik og mad og drikke. Hvis Skt. Hans falder på en weekend – som i år, hvor det er en fredag – så plejer det at udvikle sig til en fest med guitar omkring bålet og snak og sjov til langt ud på natten.

 

5.

Og så glæder jeg mig til at vi endelig, ENDELIG, har den nye balm, Mommy & Me, klar i slutningen af juni. Jeg har glædet mig virkelig længe, og det her multiprodukt til mor og baby har virkelig været en hård fødsel.

Som med alt andet hos Rudolph Care, så er vi ikke gået på kompromis i udviklingen af den her balm. Mit ønske har hele tiden været, at den skal være både multi-effektiv, lækker OG leve op til vores sædvanelige certificeringer – Cosmos og Svanemærket. Men denne skulle også være allergisikker, så er derfor også godkendt af Allergy Certifed og Astma & Allergi certificeringerne. Der er mange, mange krav, den har skullet leve op til, og derfor har det taget næsten to år, og en masse test på forskellige barnenumser, at få den til at være som den skal være.

Jeg måtte igennem en periode med virkelig ømme og sprukne brystvorter med Mindstemanden, og brugte Mommy & Me til at lindre og hele huden. Det har hjulpet, uden at være skadeligt eller ubehageligt for den lille. Så balmen har virkelig stået den ultimative test. Lille er også blevet smurt flittigt ind i balmen når han har været i bad, på bleområdet ved bleskift, på tørre pletter, og så har jeg brugt den på mit kejsersnit ar, så det holder sig smidigt.

Derfor glæder jeg mig bare så meget til at kunne dele den med vordende mødre og mødre til småbørn, som kan forkæle sig selv og deres børn med den. Og så håber jeg, at andre også sætter pris på, at balmen kommer i to størrelser. Den lille krukke er genial i pusletasken!

 

Kærligst, Andrea 

 

Sun Face Cream SPF 15

50 ml
225,00 kr.
Please wait..
 

Sun Face Cream SPF 30

50 ml
245,00 kr.
Please wait..
 

Sun Face Cream SPF 50

50 ml
265,00 kr.
Please wait..
 

Sun Stick

15 ml
145,00 kr.
Please wait..

Sommermad er nem mad

Sommermad må gerne være nem mad, men det betyder bestemt ikke, at det bliver kedeligt. Jeg elsker...

Postkort fra sommerlandet

Jeg bliver aldrig træt af den her udsigt, duft, lyd og vind på hud og hår. Ja-hat! Vi er altid klar...
Share on: