Alle behøver nus, kærlighed, ro og nærvær

02 august 2016
Jeg tænker meget over at stoppe op og lave ingenting sammen med mine børn, og elsker at nusse dem, når der er fred og ro.

Vi er en familie, der i hverdagen kører ret faste rutiner. Når alle er kommet hjem, så står den på aftensmadslavning, lektier og så i seng i god tid, og ungerne er heldige, hvis der er tid til en godnathistorie. Derfor er jeg meget bevidst om at presse lidt tid ind, så snart det er muligt, til bare at være med dem og give dem noget af det nærvær, som bare ikke kommer af sig selv.

En af de bedste måder at gøre det på, er nogle minutters nusseri i håret, på ryggen eller under fødderne for eksempel. Nus og nærvær er en virkelig effektiv en måde at lade op på, så skuldrene falder ned – på både mig og børnene.

Børn har jo også en travl hverdag med mange aftaler, og et voksenprogram, de skal hænge med på. Det er min oplevelse, at det er vigtigt, at tage sig tid til at nusse sine unger. Jeg kan i hvert fald se, at lidt nus og nærvær under aftenputningen giver ungerne en ro, så de slapper af. Og så bliver samtalen også bedre uden en skærm i nærheden. Tit er det faktisk det bedste tidspunkt, at snakke dagen igennem på.

Alfred giver jeg babymassage med Acai Body Balm, når der er tid til det. Jeg har ikke lært det nogen steder, men gør bare det, der føles rigtigt. Lidt hjemmelavet zoneterapi under fødderne, når han ligger på puslebordet, får han også. Jeg tror på, at det er godt for hans lille krop, at blive trykket og nusset under fødderne, og jeg kan se, at han godt kan godt lide det.

Måske burde det bare være obligatorisk at have NUS på to-do listen… 

 

Acai Body Balm

145 ml
425,00 kr.
Please wait..
 

Acai Body Oil

200 ml
495,00 kr.
Please wait..
 

Golden Kiss Body Oil

50 ml
395,00 kr.
Please wait..
 

A Hint of Summer

50 ml
345,00 kr.
Please wait..