Copenhagen Fashion Summit Dag #1

17.05.2018

Rudolph Care Official Beauty Partner CPH Fashion Summit 2018

I dag begyndte Copenhagen Fashion Summit, som er verdens førende event for bæredygtig mode. Stemningen er særlig, og man kan i høj grad mærke, at de mange deltagere er samlet om en fælles sag – nemlig bæredygtighed. Værterne; model, skuespiller og entreprenør, Amber Valletta og Editor-At-Large for The Business of Fashion, Tim Blanks - åbnede ballet, og blev stærkt efterfulgt af EU-konkurrencekomminsær, Margrethe Vestager. Margrethe Vestager indledte Copenhagen Fashion Summit med et par stærke, første ord, og satte dermed rammen om et event, som har til opgave at forandre og skabe løsninger.

 

Backstage i rosa nuancer
 

Rudolph Care er til stede backstage, hvor lokalet er klædt i vores velkendte, rosa nuancer. Makeupartist, Anne Staunsager, og hendes dygtige hold, bemander tre makeupstationer med masser af lys, lækkerier og vores bæredygtige luksushudpleje. Stemningen er tilbagelænet og varm, og der bliver kræset for deltaljen - og den naturlige glød. I makeupstolen har makeupartisterne i dag taget imod mange internationale talere, der grundet flyrejsen har haft behov for masser af fugt; her har de især brugt vores lette, fugtgivende og opfriskende Mist Delight og vores Facial Oil, som både giver glød og plejende fugt. Til de rejsende, som grundet tidsforskel og rejsetid har sat sig i makeupstolen med et beskedent søvnunderskud, har vores Eye Cream også været dagens redning.

Rudolph Care Backstage til Copenhagen Fashion Summit

En kommentar fra Andrea


Hvordan var din første dag på Copenhagen Fashion Summit?
”Den har været skøn, og jeg synes, at det har været så dejligt at se, at Eva Kruse har kunnet samle så mange vigtige, dygtige og passionerede mennesker, som har lyst til at ændre verden. I dag er jeg og Rudolph Care virkelig blevet bekræftet i, at vi med vores bæredygtige værdier gør det rigtige. Jeg er også blevet mindet om vigtigheden af cirkulær økonomi, og at det er bæredygtighedens fremtiden. Jeg er blevet mindet om, at genanvendelse og genbrug er en utrolig vigtig post, som Rudolph Care stadig kan blive bedre til. En certificering som Svanemærket beskytter både os og miljøet, og med den er vi nået rigtig langt, men vi kan stadig blive bedre til at rydde op med endnu mere nedbrydelig emballage.” 

Andrea Elisabeth Rudolph til Copenhagen Fashion Summit 2018

Luften var tyk af nøgleord 
 

I dag har vi, som sagt, observeret mange af modeindustriens store beslutningstagere folde sig ud på DR Koncerhusets store scene. Igennem dagen har vi bidt mærke i mange slående og manifesterende citater, og luften har været tyk af nøgleord, som ligger vores Rudolph Care-hjerte meget nært. Bæredygtighed, oplysning, gennemsigtighed, ansvar og omtanke er nogle af de mange nøgleord fra vores første dag på Copenhagen Fashion Summit, som vi tager med os, og de har for alvor sat tankerne i gang. Vores skønhedsindustri mangler initiativ og oplysning i samme retning, som Copenhagen Fashion Summit fører modeindsutrien i, og det står meget højt på vores ønskeliste at deltage i et initiativ, som kunne gøre det samme for skønhedsindustrien.

CPH Fashion Summit 2018 Speakers

I dag er vi blevet mindet om, at bæredygtighed ikke længere er en ensom bestræbelse, men en kollektiv bestræbelse, som kun bliver større og større. I morgen vender vi tilbage til Copenhagen Fashion Summit, og vi glæder os. Stay tuned!

 

Acai Anti-ageing Facial Oil

15 ml
795,00 kr.
Please wait..
 

A Hint of Summer

50 ml
345,00 kr.
Please wait..

Rudolph Care på Copenhagen Fashion Summit

Copenhagen Fashion Summit er verdens førende event for bæredygtig mode, og i år løber eventet af...
Share on: