Copenhagen Fashion Summit Dag #2

17 maj 2018
Copenhagen Fashion Summit er ovre, og i går have vi endnu en motiverende dag, som inviterede til refleksion og nye, inspirerende perspektiver. Læs med, når vi evaluerer vores sidste dag som Official Beauty Partner og fortæller om vores private dinner, vi afholdte tirsdag aften.
Rudolph Care Backstage som Official Beauty Partner til Copenhagen Fashion Summit 2018
Middagsgæster på en fortryllende maj-aften
 

Tirsdag aften var vi værter for en privat middag hjemme hos Andrea & Claus.  Middagsselskabet bestod af udvalgte talere og gæster fra Copenhagen Fashion Summit. Alle gæster repræsenterede forskellige nicher af modeindustrien, og om middagsbordet fandt vi os selv i en perfekt supplering og symbiose af interesse, viden og engagement omkring bæredygtighed. Et gennemgående tema for aftenen var hjemlige rammer og hygge, hvor mad og drikke bestod af danske økologisk- og lokalt producerede råvarer, som tilføjede endnu et bæredygtigt touch. 

Rudolph Care afholdte Private Dinner til CPH Fashion Summit 2018

Samarbejde og vidensdeling
 

Dagen i går startede endnu engang med værterne; model, skuespiller og entreprenør, Amber Valletta, og Editor-At-Large for The Business of Fashion, Tim Blanks, som bød velkommen til anden og sidste dag af Copenhagen Fashion Summit 2018. Denne morgen blev værterne efterfulgt af Hendes Kongelige Højhed Kronprinsessen, som demonstrerede omfattende viden, indsigt og eftertænksomhed, hvad angår kompleksiteten ved den bæredygtige transformation i modeindustrien. Hendes Kongelige Højhed adresserede kompleksiteten på meget ærlig vis, og udstrålede på samme tid en håbefuld positivitet overfor bæredygtighedens fremtidige implementering. Der blev inviteret til samarbejde og vidensdeling på tværs af brands og beslutningstagere. 

Hendes Kongelige Højhed Kronprinsessen Taler Til Copenhagen Fashion Summit

Fugt på fugt på fugt 
 

Dagen i går bød igen på mange, internationale talere, hvis hud bar præg af travle dage med søvn- og fugtunderskud i omgivelser med aircondition. Aircondition udtørrer huden og makeupartisterne tog derfor højde for tørstig hud med behov for masser af fugt. Mist Delight, Facial Oil og Eye Cream var derfor igen favoritter ved makeupstationerne, hvor Travel Size Mist Delight som souvenir til talernes håndtasker også har sørgede for fugtmættet og opfrisket udstråling. 

Rudolph Care sørger for lækker ud og makeup backstage til Copenhagen Fashion Summit 2018

Blomstrende optimisme
 

Vi forlod i går Copenhagen Fashion Summit med en følelse af optimisme. Vi har mødt et utal af ildsjæle, som beroliger og styrker os i håbet for vores planet og vores sundhed. I går hørte vi alt fra Youth Fashion Summits unge udtale sig om visioner for bæredygtighed i fremtiden, til vigtige beslutningstagere fra blandt andre H&M, NIKE, og Designers Remix fortælle om deres bæredygtige profil. Alle talere har, på hver deres måde, formået at slå fast, hvordan bæredygtig omstilling er nødvendigt, men vigtigst af alt, hvordan netop dét også er en udfordring, som bør anerkendes. En af dagens højdepunkter var, da Stella McCartney indtog scenen. Graydon Carter interviewede Stella McCartney om hendes barndom, karriere og forretning. Og hvordan hendes grundværdier på kompromisløs vis influerer alt, hvad hun kaster sig over. Hun er en sand pioner og foregangskvinde for en mere bæredygtig modeverden, og vi er utroligt inspirerede af hende som menneske og forretningskvinde.

Youth Fashion Summit taler om fremtidens bredygtighed til CPH Fashion Summit 2018

En bekræftende påmindelse
 

Talerne til Copenhagen Fashion Summit har mindet os om mange vigtige pointer. Vi er blevet mindet om vigtigheden af oplysning - man kan ikke træffe en bæredygtig beslutning for sig selv, sin familie og omverdenen, hvis ikke man besidder informationen, hvorpå man skal basere beslutningen. Vi er blevet mindet om vigtigheden af fællesskab i rejsen mod bæredygtig transformation og i den forbindelse vigtigheden af engageret lederskab. Vi er blevet mindet om, at bæredygtighed skal starte et sted, og at det er helt naturligt, at omstillingen sker gradvist. Vi er blevet mindet om, at den mørke realitet stadig eksisterer, selvom bæredygtighed vinder mere og mere indpas i firmaer verden over, og at vi i lyset af denne succes ikke må glemme, at vi stadig ikke er i mål. Modeindustrien er fortsat den anden mest forurenende industri i verden. Vi har oplevet fremtiden på tæt hold i disse dage. Fremtiden er bæredygtighed, og vi er meget stolte af, at Rudolph Care fra begyndelsen har slået fundamentale rødder i bæredygtige værdier uden kompromis. Det ligger i vores DNA. 

Andrea Elisabeth Rudolphs Rudolph Care Backstage som Official Beauty Partner til Copenhagen Fashion Summit 2018

Fællesskab og revolution
 

Rollen som Official Beauty Partner til Copenhagen Fashion Summit 2018 har været givende, bekræftende og opløftende. Hvad vi især tager med fra konferencen blev i morges indkapslet fint og simpelt af HKH Kronprinsessen; ”It’s OK to do well by doing good”. Vi sender taknemmelighed til Eva Kruse og resten af hendes team for at sammenbringe ildsjæle om kampen for en mere bæredygtig modeindustri, og for at skabe nødvendige resultater, hvor der fortsat er brug for et større bæredygtigt engagement. I går aftes ramte vi hovedpuden med en smuk og varm følelse af, at det hele nok skal gå, hvis vi står sammen. Vi har behov for et større fællesskab om bæredygtigheden, og vi drømmer om en revolution i skønhedsindustrien, som den modeindustrien oplever med hjælp fra Copenhagen Fashion Summit. 

Stella McCartney og Andrea Elisabeth Rudolph backstage til Copenhagen Fashion Summit

 

Acai Eye Cream

15 ml
395,00 kr.
Please wait..
 

Acai Anti-ageing Facial Oil

15 ml
795,00 kr.
Please wait..

Copenhagen Fashion Summit Dag #1

I dag begyndte Copenhagen Fashion Summit, som er verdens førende event for bæredygtig mode...