December glæder

30 november 2017
Der er masser af ting, at glæde sig til i december, men der er også masser af ting, du kan glæde andre med. Her får du en liste med gode initiativer, der gør det nemt, at gøre noget godt for andre – og som gør underværker for den indre julefred.

Julen er hjerternes tid, og hvis du har overskud, så del lidt ud af det. Det er nemlig god jule-karma. Her finder du nogle forslag til hvordan du kan hjælpe dem, der ellers ikke ville have så meget at glæde sig til i julen.  


Giv det videre

Hånden på hjertet. I har sikker masser af tøj, ting og sager og legetøj liggende, som ungerne er færdige med at bruge, men som ikke fejler noget. Ryd op, find de gode ting, og giv det videre. For eksempel til Nissepakken.dk, der er et frivilligt initiativ, hvor du og dine børn laver pakkekalendere med legetøj som ungerne ikke bruger længere, farveblyanter, der aldrig blev taget i brug og hårbøjler, der fortjener et nyt liv hos en, der ikke er træt af at gå med den. Nissepakken.dk sørger for at de rette børn, der ellers ikke ville få gaver, får noget at glæde sig til i julen. Du kan også rydde op i dine egne skabe og finde de glemte tæpper, trøjer og jakker frem, og donere dem til dit lokale herberg eller nødhjælp.

Børnenes gamle, og formentlig meget lidt brugte, tøj kan du give til Mødrehjælpen. Enten din lokale butik, der altid tager imod tøj, ting og udstyr, men du kan også sende det med posten. VIGGA har lovet, at stå for forsendelsen, og du skal bare printe et returlabel, smække det på pakken og så aflevere dit aflagte guld i nærmeste DAO-shop. Du kan gøre det indtil 31. December. Du kan læse mere om Mødrehjælpens arbejde og særlige juleinitiativer lige her.

 

Køb ulandskalenderen

DRs årlige ulandskalender hører vel julen til? Det er papirudgaven af den julekalender, der vises et afsnit af hver dag, og overskuddet fra salget af den går hvert år til et udvalgt formål. I år er det at få Burkina Fasos guldminebørn i skole.

Køb et måltid

Netto-butikkerne har sat sig et mål om at indsamle 250.000 ”måltider” til danskere, der ikke har råd til at holde jul. For 30 kr. donerer du fem måltider til Fødevarebanken, der står for at holde arrangementer for dem, der trænger. Du kan også donere din flaskepant til samme formål.

 

SMS dig fra det

Det er helt cool, hvis du synes, at det bliver lidt for uoverskueligt at grave børnetøj og gamle skibukser frem fra gemmerne. Du kan også sagtens hjælpe via mobilos. De store hjælpeorganisationer har allerede oprettet forskellige sms-kampagner, hvor du kan donere penge til støttende formål – både her i landet og ude omkring i verdens (mange) brændpunkter. Supernemt (og fradragsberettiget, just saying) – altså lige bortset fra at vælge hvilke børn der har det værst og derfor mest brug for dine penge …

Red Barnet – Hjælper børn i hele verden.

Sms HJÆLP til 1277 – 100 kr. Vælg andet beløb eller læs mere her

 

Røde Kors – Giver udsatte børn i Danmark en god jul.

Sms JULEGAVE til 1240 – 100 kr. Læs mere her.

 

SMILfonden – Bringer oplevelser og adspredelser til langtidsindlagte børn og deres familier på de danske hospitaler.

Sms SMILGAVE til 1272 – 25 kr. Læs mere her.

 

Folkekirkens Nødhjælp – Her kan du købe geder, solcellelamper, skolebænke, høns og katastrofepakker til verdens trængende. Frem med Mobilpay, og læs mere her.

I morgen er det 1. december, og vi kan allerede mærke julefreden brede sig.... 

Kærligst, Rudolph Care 

 

 

 

 

Christmas Crush

0 ml
595,00 kr.
Please wait..
 

Winter Wonders

0 ml
895,00 kr.
Please wait..
Rudolph Care Label - Only Available Online
 

Starter Kit A New Beginning

0 ml
345,00 kr.
Please wait..
 

Holiday Helpers

0 ml
845,00 kr.
Please wait..

Fri fragt i december

Info om julehandlen