Efterårshygge, der (næsten) ikke koster noget

17.10.2017

Er du en af de heldige, der kan holde efterårsferie i denne uge, men ikke helt ved hvad du skal give dig til? Så læs med her, hvor vi kommer med ti bud på ting du kan lave. Både med og uden børn. 

1. Gå en tur i skoven
Skovene i efteråret byder på de smukkeste og skønneste farver. Især hvis solen kigger frem. Så tag familien eller en god veninde under armen og hiv dem med på skovtur. Hvis I er heldige kan i endda finde lækre svampe, I kan spise om aftenen.Efterårssolskin gennem trætoppe på skovturen

2. Vær kreativ med kastanjer
Det er en rigtig efterårs klassiker. Men når du alligevel er i skoven, eller støder på de store træer andre steder, så fyld lommerne med de brune, bløde kastanjer. Gå i barndom, find tandstikkerne frem og lav fantasifulde kastanjedyr. Det kan både store og små være med til.

3. Find rav i vandkanten
Er du heldig at bo tæt på vandet? Måske endda på Vestkysten? Så er det på med gummistøvlerne og afsted for at finde rav. Chancen for at finde havets guld er størst efter en rigtig efterårsstorm, men måske du er heldig alligevel?

Hop i havet i efterårsferien

4. Hop i vandet
Nok er det koldt, men der er ikke noget meget mere forfriskende end en tur i bølgen blå på en efterårsdag. Især hvis du bagefter kan skynde dig hjem foran en varm brændeovn, og nyde en god kop te.

5. Forkæl din søde tand
Efterårsferie er lig med hygge. Her hos Rudolph Care elsker vi kage (virkelig meget), og vi er særligt vilde med disse kanelsnegle. Tag børnene med i køkkenet og kom evt. lidt revet æble i fyldet. Så smager og dufter de endnu mere af efterår.

Rudolph Care produkter til hjemmespa i efterårsferien

6. Lav din egen hjemmespa
Er vejret ikke til andet end indendørshygge? Så forkæl dig selv med en hel dag med hjemmespa. Måske sammen med en god veninde? Tag et langt bad og brug Acai Body Scrub og Acai Facial Scrub Mask for at rense og eksfoliere din hud. Smør dig bagefter ind i Acai Body Balm, og udnyt at du har god tid til at lade den fede balm trænge ind i huden. Massér blidt Acai Facial Oil ind i huden i dit ansigt og miks eventuelt et par dråber af A Hint of Summer i den, så din efterårshud kan få lidt ekstra glød.

Brug Rudolph Care Body Scrub til dit hjemmespa i efterårsferien

7. Bålhygge
Bålhygge hører ikke kun til om sommeren. Hvis det ellers holder tørt, kan du sagtens bruge en eftermiddag rundt om bålet med ungerne. Skal det være ekstra hyggeligt, så find skumfidusernes frem og rist dem over de varme gløder.

8. Botanisk Have
Er du i København, så er Botanisk Have er et besøg værd året rundt. Mellem de snoede gangstier, gamle træer og smukke blomster og planter, glemmer man helt, at man befinder sig midt i byen. Hvis du har fået nok af det regnfulde efterår, men ikke skal rejse til varmere himmelstrøg, så tag ind fordi Palmehuset, som med garanti får dig til at glemme det kolde efterår for en stund.
Andrea og Isolde laver læbepomade med Lip Balm Kit

9. Lip Balm Kit
Vi har sagt det før, men det er virkelig oplagt feriehygge; Vores Lip Balm Kit er det perfekte gør-det-selv-sæt til både børn og kreative sjæle, så udnyt at du har lidt mere tid i ferien, og gå i det kreative hjørne med børnene. Med kittet kan du lave din egen økologiske og Svanemærkede læbepomade – med eller uden farve. De færdige læbepomade er perfekte til tørre efterårslæber.

10. Serie maraton
Ligeså dejligt som det er at gå en tur i skoven eller hoppe i havet, ligeså skønt er det også med indendørshygge. Så når du har bagt dine lækre kanelsnegle kan du jo indtage dem på sofaen. Hiv dynen med ind i stuen og sæt din yndlingsserie på. Når man har ferie må man nemlig gerne se så mange afsnit, man har lyst til - uden at få dårlig samvittighed!

Planlæg noget sjovt

Altså … det kan jo også være både tiltrængt og superhyggeligt, at flade ud foran flimmeren...

Ting, jeg glæder mig til i oktober

Jeg glæder mig selvfølgelig helt vildt til lanceringen af Signature Notes på mandag den 2. oktober...
 

Acai Lip Balm

10 ml
165,00 kr.
Please wait..
Share on: