En eventyrlig jul til alle børn

28.09.2018

”Jeg er ekstremt påvirket af al snakken omkring kontanthjælp-stoppet, og tænker meget over hvordan det må føles, ikke at kunne give sine børn det, de har brug for. Jeg ved, at der er mange holdninger, og det er ikke min ambition at gå ind i politikken omkring det – mine tanker går til børnene. De er jo helt uden skyld. Mange børn i Danmark har det svært og mangler helt basale ting, som mine børn tager fuldstændig for givet.

Det har altid ligget mig meget på sinde at hjælpe, og jeg har igennem mit liv, igen og igen, oplevet hvor rart det er at kunne hjælpe dem, der har brug for det. Det giver så meget tilbage, og det vil jeg også gerne lære mine egne børn – at dele og hjælpe.

Nu nærmer der sig en hård tid for Danmarks fattigste børn, hvor de konstant bliver mindet om, at de ikke har det samme som mange andre. Det må være hårdt at gå i skole og tælle ned til jul med kammeraterne velvidende, at der ikke er råd til julegaver eller juleaften derhjemme.

Derfor vil jeg gerne opfordre til at hjælpe, og måske give lidt ekstra her i juletiden, hvor forskellene virkelig bliver synlige. Der er masser af gode initiativer og organisationer, man kan støtte. Personligt er jeg meget begejstret for Eventyr Jul og Ønske Jul, der i København og Århus sørger for at holde juleaften for udsatte børn og deres familier. Komplet med dans om juletræet, middag, hygge og gaver til alle.

Rudolph Care vil gerne støtte Eventyr Jul og Ønske Jul og donerer derfor Lip Balm Kits til ungernes juleaftner. For hvert Lip Balm Kit der bliver købt i november eller december, giver vi et til børnene. På den måde kan du være med til give to gaver på en gang.

Hvis du ikke kender nogen, der vil blive glade for et Lip Balm Kit, så overvej at støtte på anden måde. Du kan donere direkte til Eventyr Jul og Ønske Jul, men der findes også andre initiativer som Mødrehjælpens Julehjælp, Røde Kors, eller måske Børnenes Kontor.”

Andrea

 

Eventyr Jul er en non-profit forening drevet af frivillige. Med børnene i centrum holder de hvert år juleaften for 250 socialt udsatte børn og forældre i København – med traditionel julemad, julepynt, dans om juletræ og julegaver til alle. Missionen er at give socialt udsatte børn og deres forældre en eventyrlig juleaften. Læs mere om Eventyr Jul og hvordan du kan støtte formålet lige her.

Ønske Jul er ligeledes er en nonprofit, upolitisk og frivillig forening, hvis formål er, at give hårdt ramte børnefamilier muligheden for den juleaften mange andre tager for givet. Ønske Jul holder til i Århus, og du kan læse mere her.

Lip Balm Kit made by me

1-3 dages levering 1-3 dages levering
14 dages returret 14 dages returret
Sikker handel Sikker handel
10 ml
150,00 kr.
Stock  792.00
Please wait..

Har du set årets juleæsker?

Favourite Four giver huden nænsom, men effektiv, pleje og fugt. Til dig eller en som skal forkæles...

5 TIPS TIL FERIEHYGGE MED UNGERNE

Lav læbepomade til veninderne (og dig selv) Andrea og Isoldes Lipbalm Kit er som skabt til...
Share on: