En krukke kærlig omsorg

30.08.2017

"Der fandtes ikke mange brands, der lavede balm til hele kroppen dengang jeg besluttede mig for at lave en. Jeg var ret begejstret for The Organic Pharmacy ansigts-rensebalm og vild med konsistensen, men havde brug for at lave noget, der kunne dække mere end bare ansigtet.

Da jeg var yngre og svømmede på eliteplan, var min hud altid vanvittigt tør. Så tør, at jeg ofte havde fiskeskæl på skinnebenene, og det var jeg ked af. Jeg synes, at jeg så usoigneret ud. Dengang havde jeg rigtig svært ved at finde noget til min hud, der ikke fedtede eller føltes som et ekstra lag på huden. Der fandtes simpelthen så meget dårlig lotion.

En balm er en fast olie, så den absorberes let, og den lægger sig ikke som en hinde på huden, som (dårlig) lotion kan have tendens til. Balmen tilfører, især tør hud, en blødhed og smidighed, der holder i lang tid.

Det har altid undret mig, at folk meget gerne bruger mange penge på at pleje og passe, den hud, der stikker udenfor tøjet, men ikke vil ofre samme opmærksomhed på huden på resten af kroppen. Personligt har jeg et stort behov for at pleje min hud over det hele – og måske endda især den del, der ikke kan ses, fordi det er her selvfølelsen virkelig kan mærkes.

Først efter jeg havde haft Acai Body Balm mellem hænderne og på huden, fandt jeg ud af, at den også kan bruges til meget andet end fiskeskæls-skinneben. Som renseprodukt, til massage, som fugtmaske, til de tørre pletter og neglebånd, til røde barnenumser og tør hovedbund. You name it!

I dag hører jeg fra kvinder i 70’erne, at de elsker balmen som ansigtspleje, fordi den giver huden øjeblikkelig spændstighed. Hvis jeg har perioder, hvor jeg er meget træt eller har brugt meget makeup, så bruger jeg den også i ansigtet. Den tanker huden op og giver den ro.

Den er jo i virkeligheden et familie-produkt – selvom jeg har fuld forståelse for, at den kan være svært at dele. Det er jo luksuriøs selvomsorg på krukke."

Andrea  

Rudolph krop

Se alle kropsprodukter
Rudolph Care Label - Only Available Online
 

Acai Body Balm Limited Edition

850 ml
995,00 kr.

Udsolgt

 

Acai Body Balm

145 ml
425,00 kr.
Please wait..

Smurt i olie

I køkkenet sparer jeg ikke på olien. Jeg spiser især meget kokosolie og olivenolie, og jeg blander...
Share on: