Kun håndbagage – om at rejse let og lækkert

21.06.2018

Begrænsningens kunst er som bekendt svær, og en af de situationer, hvor den virkelig kommer på prøve, er når der er en kuffert, der skal pakkes. Og det er uanset om det er til to dage i London eller to uger på Bali. Kufferten er proppet, men kun en brøkdel af indholdet kommer rent faktisk i brug. Kender du det? Her er vores bedste tips til at undgå tunge tasker på de korteste rejser.

 

1. Pak lidt, men godt

Tag dine bedste ting med på turen. De sneakers, du går bedst i. Bukserne, der ikke strammer. Den blødeste sweater. Dejligste kjole og selvfølgelig dit allerbedste undertøj. Godt undertøj er især vigtig, hvis du har planer om at shoppe på din rejse – alt sidder bare bedre, når undertøjet holder alt pænt på plads, og du er tilpas.

 

2. Del sagerne op

En lille rullekuffert er uundværlig og rummer fint det, du behøver til et par dage på tur. Pak alle de store ting heri, og hav så en halvstor skuldertaske med til alt det, du ikke vil undvære på din plads i flyveren. Læbepomade, håndcreme, vådservietter eller håndsprit, telefon + headset og tyggegummi. Lidt nødder eller en snackbar og læsestof om din destination er også rart. Lad dig inspirere af livsstilsjournalist Sarah Skarum, der har gjort det til en ting, at læse bøger, hvis handling foregår i den by eller det land, hun rejser til. Hvis altså "Turen går til…" bliver for kedelig.

Du kan også have en helt lille cross body taske med til pas, penge og billetter. Den er også god når du skal i byen på destinationen. Og den putter du selvfølgelig bare ned i skuldertasken, hvis kabinepersonalet ser surt på dig…

 

3. Toilettaske med det hele

Der er en god grund til, at de fleste Rudolph Care-favoritter er lavet i rejsestørrelser. Ingen har jo lyst til at undvære den gode hudpleje på ferien. Både Facial Oil og Anti-Ageing Serum indeholder under 100 ml, som jo er grænsen for, hvad du må have med i håndbagagen, og er derfor ikke lavet i enrejseversioner. 10 x 100 ml, som er toilettaskens maksimum i håndbagagen, er faktisk ret meget, men selvfølgelig irriterende at være begrænset af. Forkæl dig selv med Rudolphs rejsestørrelser eller hæld dine mest uundværlige dråber over på små tuber, hvis du har noget, der ikke også findes i rejsevenlige størrelser. Muji.eu har de lækreste rejseemballager til formålet. 

 

4. Pakkemantra

Så er du klar. Men husk altid at messe følgende for dig selv, når du pakker din kuffert;

”Der skal være plads til at have noget nyt med hjem. Der skal være plads til at have noget nyt med hjem. Der skal være plads til at have noget nyt med hjem. Der skal være plads til at have noget nyt med hjem …..”

 

Bon voyage!

Rudolph rejse

Tag dit yndlingsprodukt med på rejse

Mine 5 fedeste rejser

Au pair i Luxemburg Min første rigtige rejse alene, var dengang, jeg skulle være au pair. Det var...

10 alternative måder at bruge din Lip Balm på

1. Et lille dab lidt Lip Balm på kindben og under øjenbrynet fungerer som en naturlig highlighter...
 

Sun Body Lotion SPF 30 Travelsize

75 ml
115,00 kr.
Please wait..
 

Kids Sun Lotion SPF 50 Travelsize

75 ml
135,00 kr.
Please wait..
Share on: