Kuren mod kulde og mørke

13 november 2016
Mørke morgener, bidende blæst og sjap i støvlerne. Det kan kræve stor energi at holde humøret oppe når kulden og mørket fylder dagene. Andrea fortæller her, hvordan hun undgår, at bruge for meget energi på at være vinter-depri.

”Det ligger generelt ikke til mig med tungsind, men jeg kan selvfølgelig godt have dårlige dage, hvor jeg er træt og energien er lav. Og det er da nemt at blive trist og træt, når man er udfordret på arbejdet, har fnidder med kæresten og den slags. Men det er faktisk mest lyset, der påvirker mit humør. Det er derfor, vi har valgt at bo på 5. Sal. Selvom der skal slæbes indkøbsposer, børn og hund med hele vejen op, så er det en pris, jeg gerne betaler, for her er bare LYS. Selv på de mørke dage er der lyst i lejligheden, og det har en kæmpe effekt på mit humør og energi.

En anden ting, der har stor effekt på mit humør, uanset årstiden er, at jeg er begyndt at dyrke positiviteten. Jeg har egentlig altid haft et positivt sind og set udfordringer og ikke problemer, men jeg begyndte for nogle år siden at dyrke det bevidst. Uanset hvad der sker, så kan jeg finde noget positivt, og det er der, jeg fokuserer min energi. Jeg dyrker de små ting, der gør mig glad og husker at finde tid til de ting, der fylder mig med energi. Det giver mig overskud og lykkefølelse, og jeg vil faktisk sige, at jeg er blevet mere glad.

En tredje ting, jeg er opmærksom på, er at vågne roligt. At vågne på den rigtige måde sætter aftryk for hele dagen. Jeg sørger for at komme op i god tid, så der ikke er stress, og nyder faktisk at stå op en halv time eller mere, før de andre. Så er der tid til mig selv, en kop te og stilheden. Det giver mig en god start og overskud til de andre, og overskud til at lave den morgenmad, vi kan lide.

 

Helt praktisk, så har jeg også lidt ting og sager som hjælper mig i de mørke, kolde måneder;

Mit lysvækkeur

Jeg synes, det er ondskab, at blive vækket af en hidsig ringetone, og hvis jeg bruger min telefon som vækkeur, er det kun harpe-ringetonen, jeg bruger. Om vinteren bruger jeg dog altid mit lysvækkeur fra Philips, som jeg elsker. Det vækker mig med stille, blødt lys som en solopgang. Det kan også vække med lyden af bølgeskvulp eller fuglepip – det er meget behageligt, og en stor hjælp til at starte dagen positivt. Det hedder ’Wake-Up Light HF3520/01 og koster ca. 1.199 kr.

 

Svanemærket stearinlys

Jeg elsker levende lys i køkkenet om morgenen. Ofte tænder jeg også lys på altanen, fordi det ser så fint ud, når ungerne vågner og trisser ned for at få morgenmad. Det er bare hyggeligt. Og jeg bruger selvfølgelig kun svanemærkede Kronelys

 

Uld

Jeg er en undertrøje-pige, og skal bare have uld inderst når det er koldt. Jeg køber det også til børnene. Joha har lavet det lækreste uld-silke undertøj, der bare slår bomuldsundertøj med længder. Det tempererer efter kroppen og er aldrig for varmt. Og så er jeg afhængig af Aiayu tynde uldsokker – jeg elsker dem. Undertrøje i silke-uldblanding fra Hanro til ca. 405 kr. 

 

Vitaminer

Om vinteren sørger jeg altid for at spise min vitaminpille og generelt skrue op for lidt flere sunde ting, så min krop er rustet til lidt modstand. Så shopper jeg lidt mere i helsekosten end jeg plejer, og jeg juicer også lidt mere om vinteren. Lige nu er jeg ret hooked på rødbedejuice, der giver mig og babyen jern og masser af c-vitamin. 

 

Min kalender

Et lille tip er altid at have noget i kalenderen, du ser frem til. Det behøver ikke være lange ferier til varme lande, men det er så vigtigt, at have noget at glæde sig til – en fridag, en venindetur eller særlig date med din mand. Lige nu glæder vi os selvfølgelig til juleferien, men vinterferien i uge 7 er allerede booket og skrevet i den fine familiekalender fra Kartotek Copenhagen. Den koster ca. 195 kr." 

 

Acai Anti-ageing Serum

30 ml
795,00 kr.
Please wait..
 

Acai Anti-ageing Facial Oil

15 ml
795,00 kr.
Please wait..
 

Acai Hand Cream

100 ml
245,00 kr.
Please wait..
 

Acai Hand Cream Travelsize

30 ml
75,00 kr.
Please wait..
 

Acai Hand & Body Soap Travelsize

50 ml
75,00 kr.
Please wait..

Mix en maske

Rens og peeling Bland Acai Facial Scrub Mask og Acai Cleansing Foam for at få en ansigtsmaske, der...