Multitasking a la OhLand

10 september 2016
Hvordan får man tid til at lade batterierne op, når kalenderen er pakket og man tilmed har en lille baby? Rudolph Stories har talt med fine Nanna Ohland og fået et par af hendes fifs og gode råd til at få det hele til at hænge sammen.

Hvordan skaber du tid til dig selv - med en booket kalender og en lille baby - og hvor vigtigt er det for dig? 

Det er en af de store udfordringer. Indtil videre handler det mest om at slå flest fluer med et smæk. For eksempel tager jeg et dejligt karbad, når min søn alligevel skal i bad. Jo mere, man er i stand til at sætte pris på nuet, jo mindre bliver hverdagen bare en tjekliste der skal overstås.

Hvad vil du helst bruge lidt ‘fri-tid’ til?

At lege med noget nyt instrument-gear eller skrive en sang. Det giver mig energi at gøre noget som jeg interesserer mig for og som ikke nødvendigvis er til nogen praktisk nytte for andre.

 

Hvordan ser din daglige skønhedsrutine ud - og har den ændret sig efter du har fået Svend?

Jeg har ikke den store tålmodighed til mange produkter og meget makeup, men til gengæld er jeg konsekvent. Jeg kunne aldrig finde på at gå i seng med makeup. Jeg er heldig, at have en hud, der ikke kræver så meget. Jeg er meget glad for olier og smører mit ansigt ind efter morgenbadet og inden jeg går i seng, og så sover jeg med meget læbepomade på, da jeg ofte føler, at jeg udtørrer i løbet af natten. Og så drikker jeg utroligt meget vand. Jeg tørbørster også min krop inden jeg tager morgenbad. 

 

Hvad elsker du at forkæle dig selv med - skønhedsmæssigt?

Når jeg tager et karbad bruger jeg som regel en ansigtsmaske. Jeg er ret glad for Rudolphs scrub fordi den er oliet og ikke udtørrer - jeg elsker alt, der fedter. Nogen gange sover jeg også med en hårolie, for jeg farver mit hår meget og har brug for at give det lidt ekstra kærlighed. Jeg er særligt glad for Christoph Robins lavendelolie. 

Hvad har du liggende på dit natbord lige nu?

Et par ørepropper, en kande vand, en sut, en sovemaske og en Pawpaw læbepomade.

 

Har du særlige ritualer eller tricks, du tyr til, når du kan mærke, at du er ekstra presset - både mentalt og fysisk?

Ud i naturen. Det virker altid afstressende på mig. Hvis jeg er presset skal jeg ud og mærke solens stråler og hører vinden i træerne. Og så skal jeg have nogle kys. 

 

Har du et Rudolph Care produkt, du er særligt glad for?

Jeg er særligt glad for Body Balm, som jeg bruger dagligt, da jeg godt kan få “slangeskindshud” på benene. Ansigtsolien bruger jeg også flittigt. Og så synes jeg, at Cleansing Milk er en af de mest effektive på markedet - selv med tung tv makeup virker den.

OhLand er aktuel som dommer og mentor i Voice Junior, og så udkommer hun med en musikvideo instrueret af Kristian Levring her i efteråret. Det er første gang Kristian Levring har lavet en musikvideo i 20 år, og sangen hedder “Love you better”.

Rudolph Care Label - Only Available Online
 

Acai Body Balm Limited Edition

850 ml
995,00 kr.

Udsolgt

 

Acai Facial Scrub Mask Travelsize

25 ml
85,00 kr.
Please wait..
 

Acai Anti-ageing Facial Oil

15 ml
795,00 kr.
Please wait..
 

Acai Cleansing Milk Travelsize

25 ml
85,00 kr.
Please wait..