Rejsetips fra en pro

26.07.2018

Hvilke tre rejser har været dine bedste?

Der er mange! Men her er nogle highlights …

Japan

Min kæreste har gjort mig afhængig af Japan. Vi har været der to gange nu, og jeg kan ikke komme hurtigt nok tilbage (på trods af, at jeg blev ramt af en madforgiftning den første gang, og han den sidste). I modsætning til mange af de andre steder jeg rejser, som New York, London og Paris, så er Japan bare så meget anderledes. Jeg elsker kombinationen af det meget traditionelle og det ultramoderne. Vi planlægger allerede en tur igen til efteråret.

New York & The Hamptons

Forrige sommer var jeg tre uger i New York med min kæreste, hvor vi boede hos min veninde. I weekenderne tog vi ud i deres sommerhus i The Hamptons. Det var så fedt at føle man boede der, og bare nyde byen, uden at skulle stresse rundt og se alt muligt. En anden sjov ting er, at man ikke kan parkere ved mange af strandene i The Hamptons, medmindre man har en tilladelse, som man kun kan få når man bor der. Det gør, at strandene føles meget private. Vi overnattede blandt andet også en nat på The Surf Lodge – virkelig sejt sted!

Det helt særlige

Jeg har haft virkelig mange gode rejseoplevelser med mit arbejde, men en af de vildeste var nok at blive inviteret med til Golden Globes i Hollywood sidste år. Brad, Ryan, Leo – de var der alle sammen! Det bedste var dog alle efterfesterne bagefter …

Latteart a la Japan

 

Har du en by, du vender tilbage til igen og igen?

Paris er ret magisk, den kan bare noget. Jeg har været heldig at komme der en del til modeuge, og jeg bliver aldrig træt af den. Et af mine favorithoteller er Grand Pigalle, jeg skal altid forbi Le Bon Marché og shoppe, og så elsker jeg at spise på Frenchie – både restauranten og vinbaren. 

 

Hvilket rejsemål står øverst på din bucket list - og hvor?

Jeg gad vildt godt til Australien! Det ser så fantastisk ud. Dog kræver det vist en ret lang ferie … men en dag, så sker det.

Hvad er altid at finde i din hånd-baggage, når du rejser?

Jeg rejser ALTID med en håndsprit, allerhelst fra Aesop, den har lidt luksus over sig. Hvis jeg skal rejse længere har jeg også Rudolphs Hand Cream og Facial Mist, og Tromborgs Lip Cure med. Jeg har endnu ikke gjort mig i ansigtsmasker på flyet, men det bliver nok næste skridt. Hvis jeg skal på badeferie, har jeg altid en bikini med i håndbagagen. Jeg har engang mistet min baggage på vej til Mallorca, og måtte jagte en bikini selvom alt havde lukket. Det har jeg lært af nu!

 

Dit bedste rejsefif?

Planlæg! Jeg researcher altid hvor de gode steder er, så jeg ved hvilken vej, jeg skal gå…

Få flere tips, tricks og fifs til din næste rejse – eller god inspiration til ønskelisten – på NeverNotGoing. Her finder du også Josephines guide til både Japan, New York og alt det andet, der får rejsefeberen til at stige.

 

Acai Facial Mist

100 ml
295,00 kr.
Please wait..
 

Acai Cleansing Foam

150 ml
265,00 kr.
Please wait..

Tips til dig, der skal rejse med en baby

Dynebetræk Jeg har altid ekstra dynebetræk med og bruger dem også uden dyne til at svøbe i og til...
 

Acai Anti-stress Facial Cream

50 ml
495,00 kr.
Please wait..
Rudolph Care Label - Only Available Online
 

Acai Anti-stress Facial Cream Travelsize

20 ml
249,00 kr.
Please wait..
Share on: