Rigtig glædelig kampdag, kvinder

19.03.2018

Andrea Elisabeth Rudolph"Rigtig glædelig kampdag, kvinder! I dag er det den 8. marts; kvindernes internationale kampdag - eller den internationale kvinde dag. En dag, hvor man verden over sætter fokus på kvinders stilling i verden.

Endnu en gang får dagen mig til at tænke over, om jeg feminist eller ej. Hvorfor er der ikke noget, der hedder 'maskuist'? Jeg tror bare, at jeg igen i år når frem til, at jeg er humanist.

Ikke desto mindre er det kvindernes kampdag, og dét at sætte fokus, verden over, på kvinders stilling i verden er (desværre) stadig aktuel. Vi er nået langt herhjemme, selvom der stadigvæk findes urimeligheder og uligheder - og også her er der fortsat noget at kæmpe for.

Mommy & Me - Andrea og AlfredPå kvindernes kampdag den 8. marts 2006 kæmpede jeg ikke bare min egen kamp, men også flere, andre kvinders kamp. Det var en kamp om barselsordning; – noget, jeg er på det tidspunkt aldrig havde stiftet bekendtskab med før. Jeg var gravid for første gang – og var på det tidspunkt en del af trioen Morgenhyrderne på Radio 100 FM. Jeg regnede selvfølgelig med, at stationen dengang havde en ordentlig barselspolitik. Det havde de desværre ikke.

Jeg var både vred og forundret. Noget, som jeg mente var den største selvfølge, var ikke eksisterende… Jeg lavede larm - ikke bare på vegne af mig selv, men også på vegne af to, andre gravide på min arbejdsplads. Jeg endte med at opsige min stilling som morgenhyrdinde på programmet og medvirkede samme aften i Go’aften Danmark. Larmen gav pote, og det endte med, at stationen fik en barselsordning, som flere kvinder både dengang- og efterfølgende fik glæde af. Jeg brugte min stemme, og det er vigtigt at sige, at det faktisk hjælper at gøre noget, hvis man føler, noget er urimeligt.

Nogle gange er det vigtigt at lave larm – og det, jeg nok elsker allermest ved den 8. marts er fællesskabet. At hele verden på én og samme dag sammen i fællesskab sætter fokus på kvinders stilling i verden.

Rosa Parks på kvindernes kampdag Hvordan har jeg så tænkt mig at bruge den 8. marts i år? Jeg tror, at jeg vil bruge den sammen med min datter, Isolde, og i selskab med den vidunderlige bog ”Godnathistorier for Rebelske Piger”, som jeg købt til hende, og som vi holder af at læse sammen. Den handler om 100 kvinder, som har været med til at forandre verden. Den er så god, og en bog, som alle burde læse – både piger og drenge."


- Andrea Elisabeth Rudolph 


Psst... Du kan også fejre dagen med at skrue helt op for Rudolph Stories playliste THE FUTURE IS FEMALE (som du finder lige her), som journalist og DJ Nannalicious (aka Nanna Balslev) lavede sidste år i dagens anledningen. Den er spækket med de stærkeste, kvindelige kunstnere… Eller genlæs artiklen fra sidste års internationale kvinde kampdag, der handler om flere seje kvinder lige her.

Kvindekamp og kamp-seje kvinder til dig

Kvindernes International Kampdag har mere end 100 år på bagen, og hvor den førhen hovedsageligt...

Ting, jeg glæder mig til i marts

Jeg glæder mig rigtig meget til noget, som har været under opsejling længe. Min mor åbner...
Share on: