Rudolph Cares hjerte

21.02.2018

acai baer fra regnskoven"Jeg har rejst meget i Brasilien og er stødt på acaibærret flere gange - dog uden at vide, hvor unikt et bær det er. Det er nærmest ikke til at komme uden om. De spiser det i alt, til alt og på alt. Fx som kolde is og smoothies, der bliver serveres langs strandkanten. Jeg har altid været lidt nysgerrig på det lille, lilla bær.

Da Isolde var helt lille, tog Isoldes far, Isolde og jeg på barselsferie i Brasilien. Vi mødte nogle argentinere, som fortalte om acai - og hvordan de var begyndt at importerer det. De listede alle bærrets egenskaber op, og det var her jeg tænkte ”wow – det er jo det!”.
Jeg var på jagt efter en stjerneingrediens til min hudplejeserie, som senere blev til Rudolph Care. Laboratoriet havde foreslået en masse forskellige ingredienser, blandt andet rosenkvarts og den slags, men det føltes bare ikke rigtigt for mig.

Andrea Rudolph og acaibærretEfter rejsen tog jeg tilbage til laboratoriet i Jylland og bad dem undersøge acai som ingrediens nærmere. I Brasilien har man brugt acai som medicin og kosttilskud i mange år - og også som skønhedspleje. Da de så vendte tilbage og fortalte, at det virkelig var en ingrediens med mange egenskaber, så føltes det bare så rigtigt, og acai blev senere hen nøgleingrediensen i alle Rudolph Care produkterne.

Acai er ekstremt rig på vitaminer, mineraler og essentielle fedtsyrer omega 6 & 9. Bærret har en helt unik høj koncentration af antioxidanter – dobbelt så mange som blåbær og 30 gange så mange som rødvin. Acai medvirker til at beskytte kroppen imod frie radikaler, og med bærrets rige indhold af antioxidanter medvirker bærret til at udsætte hudens naturlige aldringsproces.

Rudolph Care Facial OilUdover at acai skulle være en nøgleingrediens i Rudolph Cares produkter, besluttede jeg mig for at skabe en acai-olie i helt koncentreret form. Det blev til vores Acai Anti-ageing Facial Oil.
Euterpe Oleracea Fruit Oil, som er den lange betegnelse for acaiolie, er meget kostbar. Hver liter acai-olie indeholder 100 kg økologiske, håndplukkede acaibær, som kommer
fra Amazonas i Brasilien og håndplukkes af det folk, der bor i den del af junglen, hvor bærrene naturligt gror. Høsten af acaibær er en vigtig levevej for dem, og Rudolph Care samarbejder med et lokalsamfund bestående af 200 familier.

Gennem årerne har vi kommunikeret tæt med vores samarbejdspartnere i Brasilien og et par år efter lanceringen, besluttede jeg mig for at tage tilbage til Brasilien - og for første gang komme ud og se, hvor acaibærret faktisk blev plukket.

Andreas rejse til acaibærret Jeg rejste sammen med en dygtig fotograf, Isak Hoffmayer, som skulle dokumentere turen og forhåbentligt få nogle smukke og unikke billeder med hjem.  Vi var interesseret i at følge bærernes rejse fra gren til flaske og møde lokalsamfundet, hvis levevej er høsten af acaibærrerne.
Det var en kæmpe oplevelse. De bedste bær findes langt inde i skoven i skyggen. De stærke mænd, som plukker bærrene, kravler op i træerne med bare næver og fødder. De har en lille sæk rundt om livet og fødderne, som de bruger som et slags reb. De ligger en presenning under træet, så ikke et eneste bær går til spilde. De er utrolig grundige! Så knækker de grenen af, som er en klase af bær, kravler forsigtigt ned og tager med det samme bærrene af grenene. Det er et stort pillearbejde og der skal klatres mange gange.

Acaibærrets rejseBærrene puttes i nogle kurve. Herefter sælger de kurvene med bær videre til nogle større både, som sejler videre ned af floden og ender i Belim. Efterfølgende transporteres bærerne videre til fabrikken, hvilket vi også fulgte. Bærerne bliver presset i Belim og lavet til olie. Det ender i en tønde på fabrikken og den tønde får vi til Danmark.

Det var en kæmpe oplevelse at møde de mennesker, som er virkelig varme, imødekommende og har masser af tid til ens besøg. Man kunne mærke, at de var stolte over deres acaibær, og at de syntes det var spændende med vores projekt.

Når jeg bruger vores acai-olie, betyder det så meget for mig. Jeg ved præcis, hvor den kommer fra og forstår, hvorfor det er et så kostbart bær. Jeg har set, hvad det kræver at høste acaibær, og hvor meget arbejde og kærlighed der bliver lagt i hvert enkelt trin.
Det er også meget givende at vide, at vi gør en forskel. For eksempel for regnskoven. Acai er så stor en del af vores koncept, og det gør faktisk en forskel – på et højere plan – end at nogen har en god oplevelse på badeværelset. Vi - og dem, der køber Rudolph Care, selvfølgelig, er med til at bevare et stykke af regnskoven i Amazonas, og det har en kæmpe betydning. For det lokalsamfund, der lever af at høste de økologiske bær, for regnskoven, der ikke bliver fældet og i sidste ende os alle sammen. Jeg vil gerne på sigt lave flere projekter af den slags med et større formål. Der er allerede flere ting på tegnebrættet."

- Andrea Elisabeth Rudolph

Share on: