Sådan afhjælper du tør hud

07 september 2017
Tør hud er et af de mest udbredte og irriterende hudproblemer, der findes. Heldigvis er der masser af ting, du kan gøre for at få din fine, fugtede og velfungerede hud tilbage.

Der kan være mange årsager til at din hud er tør og træls, og der er heldigvis lige så mange ting, du kan gøre for at få fugten, smidigheden og din fine hud tilbage.

Tør hud kan skyldes et utal af ting, og manifesterer sig oftest ved at din ansigtshud føles stram, irriteret eller måske endda sviende. Tør hud er hud, som du selv lægger mærke til, fordi du kan mærke, at den er i ubalance. Den føles irriteret. Ofte kan man også se på huden at den er tør, fordi den mangler glød og virker mat, der er tørhedslinjer på overfalden og måske har den også urenheder her og der. Tør hud kan også være meget sensitiv hud, og derfor følger der også tit rødme med.

Der kan være mange årsager til at din hud er tør, og det kræver, at du lige bruger lidt krudt på at kigge din livsstil igennem. Du kan godt have fået tør hud i (en lidt irriterende) genetisk gave, men oftest skal årsagen findes i din livsstil.

* Får du søvn nok?

* Får du dækket dit behov for væske eller er du lidt i underskud?

* Spiser du sundt og varieret med masser af grøntsager og sunde fedtstoffer, og ikke for meget sukker?

* Opholder du dig rum med air conditioner, der stjæler al luftfugtigheden?

* Er du meget udenfor – og husker du solcremen?

* Hvordan er humøret – og hormonerne?

Der er så mange ting, der kan spille ind på din huds tilstand, men det kan sagtens kan være de små ting, der gør forskellen. Prøv at ændre på de nemme ting, og se om det ikke gør en forskel på din hud efter et par uger eller tre. Prøv at gå i seng klokken 22. Drik mindst to liter vand om dagen. Skru ned for sukkeret og op for grøntsagerne. Og brug så den rette hudpleje.

 

Sådan gør du noget ved tør hud

Men hvad er den rette hudpleje så til tør hud? Det første du skal gøre, er at forstå hvilken slags tør hud, du er beriget med. Lidt firkantet sagt, kan hud være fugtfattig eller fedtfattig, når den reagerer tørt, og det har betydning for hvilken form for hudpleje, den har brug for.

Fugtfattig hud er tør, fordi den mangler …fugt. Ja, det havde du sikkert regnet ud. Den her form for tørhed oplever du formentlig på ferier hvor du har været meget ude i solen, i overgangsperioderne fra efterår til vinter, om vinteren hvor luftfugtigheden er lav, hvis du opholder dig meget i indeklima med lav luftfugtighed eller hvis du en periode ikke får drukket nok væske (eller tit har tømmermænd…) Fugtniveauet i huden er simpelthen lavt og det gør den tør.

Fedtfattig hud tilsvarende tør fordi den mangler fedtstof. Den er oliefattig og føles stram og usmidig. Det kan være genetisk betinget, men kan også komme af en ubalanceret kost eller omkring sæsonskiftet til efterår og vinter.

 

Den bedste hjælp til fugtfattig hud

Det bedste, du kan gøre for fugtfattig hud, er at sætte ind på både hudpleje og kosten. Sørg for at drikke nok væske, og gør det til en vane også at drikke (mindst) et glas vand for hver kop kaffe du drikker. Spis masser af grøntsager og frugter, der på celleniveau tanker din krop og din hud op med fugt. 

Lad din hudpleje være så fugtende som overhovedet muligt og overvej, at booste din hud med ekstra meget pleje i en periode.

 

de fem bedste produkter til tør hud fra rudolph care

 

her er Rudolph Cares mest fugtende hudpleje til fugtfattig hud

 

Cleansing Milk – renser uden at udtørre

Facial Mist – afbalancerer og fugter

Anti-Ageing Serum – hudoptimerende serum, du kan bruge booster morgen og aften i en periode

Anti-Ageing Facial Moisturizer – masser af fugt og pleje morgen og aften

Facial Scrub Mask – brug den som maske et par gange om ugen

Body Balm – hvis du vil gå all in, så kan et tyndt lag Body Balm fungere som super fugtgivende natmaske, der leverer synligt resultat

 

Den bedste hjælp til fedtfattig hud

Udover at optimere din kost, så du får spist masser af grøntsager og drukket godt med vand, kan det være en god ide også at tage et tilskud omega3 fedtsyrer, som smører din hud på celleniveau. Drik levertran eller anden fiskeolie eller spis det som kapsler. Tag maksimal dosis i et par måneder og du vil opleve en forskel. Og så skal du selvfølgelig forkæle din hud med gode olier i din hudpleje.

Rudolph Cares mest fedt-fugtende hudpleje ser sådan her ud

 

Cleansing Milk – mild og fugtende rens, du kan bruge uden udtørrende vand

Facial Oil – små dråber af smidiggørende velvære til fedttør hud

Anti-Stress Facial Cream – beroligende, rødmedæmpende og beskyttende creme

Facial Scrub Mask – brug den et par gange om ugen, men lad den sidde i en halv time hver gang, så din hud kan suge al den næring, den behøver

Body Balm – luksuriøs løsning, der både blødgør, fugter og forfiner din hud, når du bruger den som natmaske så tit du har brug for det.

 

***

Hvis du er meget i tvivl, så spørg en voksen. Book en tid hos en god kosmetolog (du kan finde dem, der behandler med Rudolph Care, lige her) og få hende til at studere din hud og hjælpe dig med at vælge de helt rigtige produkter til din hud her og nu.