Sådan bliver din hud klar til efteråret

13.10.2017

Din hud har forskellige behov i de forskellige årstider, og en god huskeregel er, at det er tid til at ændre i hudpleje-rutinerne, når du ændrer indholdet i klædeskabet. Så når din varmere jakke og uldtrøjerne kommer frem, så skal du også tænke på at finde lidt uld til huden frem.

Her fortæller Andrea om hvordan hun plejer sin hud i efteråret, hvilke produkter, hun bruger, og hvordan hun mærker efter, hvad hendes hud egentlig har brug for:

Hvordan mærker du årstidsforandringen på din hud?

Det er lidt svært at forklare, men jeg synes, at den koldere luft føles anderledes – som om luften glider forbi huden på en anden måde end sommerluften. Ligesom det også føles anderledes når mine hænder rører min hud om efteråret. De glider lettere hen over den, fordi huden er mere tør på overfladen. Det kan også mærkes, at jeg ikke er så meget udenfor længere. September-luften er mere tør, og det er indeklimaet også. Og det kan mærkes.

økologisk certificeret efterårshudpleje fra rudolph care

Hvad ændrer du så i dine hudplejerutiner?

Faktisk så snyder jeg lidt, for jeg er i gang med at teste en masse forskellige ting, vi udvikler på. Lige nu prøver jeg et produkt, der er virkelig god i sæson-overgange. Et produkt, der giver mig følelsen af at jeg ikke overbelaster min hud, men giver den ekstra fugt, når den er tørstig.

Men udover det, så er flere af de gamle kendinge er tilbage i den daglige rutine. Min elskede øjencreme er fundet frem igen, og jeg kan mærke, at jeg behøver den. Måske har det noget med lyset at gøre, men jeg synes, at jeg ser træt ud, og så er det virkelig en daglig forkælelse at bruge øjencreme – for den gør en synlig forskel.

Jeg er også tilbage på Acai-olien, som jeg har holdt en pause med i sommeren. Sun Face Cream er jo udviklet til at kunne erstatte ansigtscreme, og vi har tilsat ingredienser, så den virkelig passer på huden – mere end bare imod solen. For eksempel med æbleekstrakt, der øger celleproduktionen med 16 procent på bare seks dage. Den har jeg brugt hele sommeren, og gør det stadig – dog kun med SPF 15, nu hvor solen ikke er så stærk.

Jeg kan godt lide at bygge min hudpleje op i lag, og bruger først Facial Mist, så øjencreme på øjne og på læber, så serum og så olien. Hvis min hud føles ekstra tørstig, så tilføjer jeg også creme – eller solcreme hvis jeg ved, at jeg skal ud i solen. Men ofte har min hud nok i olien. Den giver glød og giver huden en smidighed, der kan mærkes hele dagen. Jeg er stadig dybt fascineret af den olie, selvom den har været med hele tiden.

Min renserutine tager jeg mest på gefühl. Det er ikke så årstidsbestemt, men mere hvad jeg lige føler for hver dag. Har jeg brug for at rense lidt ekstra, så vælger jeg Cleansing Foam, men ellers elsker jeg virkelig Cleansing Milk. Det føles som forkælelse, når jeg bruger den. Den er let at bruge, passer perfekt til min hud, føles kold på huden som jeg virkelig godt kan lide. Og så er den ikke bare rens, men er også både beskyttende og nærende. Og så svider den ikke i øjnene.

økologisk body balm fra rudolph care

Hvad gør du, når du kan mærke at din hud har brug for noget ekstra?

Hvis jeg kan mærke, at min hud trænger lidt ekstra, så bruger jeg et lag Body Balm som natmaske. Den er for vild at sove med. Selvom balmen er fed, så kan huden sagtens ånde, og du vågner op med helt blød, glat og veltilfreds hud.

Vil jeg gøre noget ekstra for min hud, så er en ansigtsbehandling altid med i overvejelserne. Eller ansigtsakupunktur. Det får jeg jævnligt for tiden, og jeg er blevet helt afhængig af det. Nålene er suveræne til at løsne spændinger, der jo ofte er frontløbere for rynker, og jeg føler mig altid helt let i ansigtet efter en behandling.

3 ting, der hjælper din hud balanceret over i efterårssæsonen

Tid til en maske

Hvis du ikke allerede har inkorporeret en ansigtsmaske i din ugentlige hudpleje, så er det er godt tidspunkt, at gøre det. En maske mætter og tanker din hud op, så den bliver mere modstandsdygtig overfor vejrpåvirkningerne. Facial Scrub Mask fungerer som hudmættende og fugtoptankende maske, hvis du lader den sidde på i 20-30 minutter. Body Balm kan også hjælpe – prøv at bruge den som natmaske.

 

Vælg en mildere rens

For meget sæbe og varmt vand kan forstyrre hudens barriere og dermed også balance. Vask med lunkent vand eller brug en opvredet vaskeklud for at minimere hudens kontakt med vand. Du kan også skifte til et renseprodukt, der slet ikke behøver at blive kombineret med vand. Cleansing Milk er effektiv, mild og ikke afhængig af vand for at vaske din hud ren og fin.

 

Prøv en booster-kur

Ligesom du måske tager en vitaminkur når efteråret banker på, så kan din hud også have godt af en lille boosterkur for at fylde depoterne og modstandskraften op. Du kan indføre et serum eller en olie, som du bruger både morgen og aften i en periode eller du kan supplere din creme med et par dråber olie. Det er ikke meningen, at du skal bruge det resten af efteråret og vinteren, men måske i intervaller af to uger efterfulgt af en pause.

 

Eye Creme – lille tube med stor effekt

Det er ikke alle, der synes, at øjencreme er nødvendigt, mens andre ikke kan trække vejret, hvis de...

Sådan afhjælper du tør hud

Der kan være mange årsager til at din hud er tør og træls, og der er heldigvis lige så mange ting,...
 

Acai Facial Mist

100 ml
295,00 kr.
Please wait..
 

Acai Anti-ageing Facial Oil

15 ml
795,00 kr.
Please wait..
 

Acai Anti-ageing Facial Oil

15 ml
795,00 kr.
Please wait..
 

Acai Body Balm

145 ml
425,00 kr.
Please wait..
Share on: