Signature Notes Huile de Parfum er nomineret til Danish Beauty Award 2018

03 april 2018
Jubii - vi er så stolte af vores økologiske og Svanemærkede parfume Signature Notes Huile de Parfum, der er nomineret som ”Årets Nicheduft” til dette års prisuddeling Danish Beauty Award 2018

Rudolph Care Danish Beauty AwardDanish Beauty Award er et dansk awardshow, hvor kosmetikbranchen hvert år samles og hylder de bedste skønhedsprodukter, som et erfarent dommerpanel udpeger. Rudolph Care har tidligere vundet 4 Danish Beauty Awards: Acai Anti-ageing Facial Oil løb med prisen "Årets Grønne Produkt" i 2010, Acai Body Oil blev kåret som "Årets Kropsplejeprodukt - Luksus" i 2013, Andrea Elisabeth Rudolph vandt selv prisen "Årets Ildsjæl" i 2014, og vores svanemærkede solserie Rudolph Sun blev vinder af "Årets Serie" i 2015.

I år er vores Svanemærkede og økologiske parfume Signature Notes Huile de Parfum nomineret i kategorien "Årets Nicheduft" - og vi er utroligt beærede over den fine nominering.Signature Notes er verdens første Svanemærkede og økologisk certificerede parfume, der er skabt på naturlige ingredienser. Signature Notes Huile de Parfum, som er nomineret til ”Årets Nicheduft” er en luksuriøs og eksklusiv parfumeolie med et nøje udvalg af delikate olier og Rudolph Cares naturlige, karakteristiske signaturduft.

Signature Notes Huile de Parfum er skabt på de bedste økologiske olier af mandel-, acai og havtorn, der er duftneutrale og hermed ikke forstyrrer duften i den naturlige parfume, og er tilsat et strejf af E-vitamin.

”Jeg elsker luksuriøse, delikate olier, som er en del af Rudolph Cares sjæl. Derfor er det helt naturligt at skabe en eksklusiv parfumeolie med vores fineste, rene olier af højeste kvalitet og Rudolph Cares balancerede, naturlige duft. Signature Notes Huile de Parfum giver mig en ultimativ følelse af luksus, og jeg bruger den til særlige lejligheder, også i hverdagen

- Andrea Elisabeth Rudolph

Rudolph Care Danish Beauty AwardSignature Notes er duften af Rudolph Care. Feminin, sofistikeret og underspillet. Og duften har været med Andrea og Rudolph Care lige fra begyndelsen. Lette, flygtige molekyler åbner duften med sprøde, grønne topnoter. Duften fra topnoterne følges af beroligende, bløde og let-pudrede hjertenoter fra iris og bomuldsblomst, hvorefter duften afrundes af dybe, varme bundnoter, hvor vanilje blandt andet fremtræder.  En perfekt balance mellem det sprudlende, friske grønne og det varme, sensuelle i én duft. Duften er forbeholdt den kvinde, der bærer den, og de få, der kommer tæt på hende.

Tip: Signature Notes Huile de Parfum er et rigtig godt alternativ til dig, som normalt kan være overfølsom overfor alkohol i traditionelle parfumesprays. Vil du vide mere om vores naturlige parfume, kan du læse mere om den her.

Vi har sommerfugle i maven og krydser fingre for d. 20. april 2018, hvor prisuddelingen finder sted. Ihh, vi kan næsten ikke vente!

Psst… Signature Notes Huile de Parfum er faktisk ikke det eneste produkt, der er nomineret til årets Danish Beauty Award; vores økologiske selvbruner A Hint of Summer bærer også en fin nominering – læs mere her.