Tanker fra en ekstramor

20.12.2017

Isoldes far og Andrea gik fra hinanden før hun var et år gammel. Da hun var knap tre år fik hendes far Jacob en kæreste, Mette, så Andrea ved hvordan det er at overdrage sit barn til en anden kvinde. Og da hun og Claus blev et par, fulgte Oskar og Alma naturligvis med.

 

Hvorfor ligger emnet dig på sinde?

"Dengang Jacob lige havde mødt Mette, talte jeg med en af mødrene fra Isoldes børnehave om det. Jeg fortalte, at Isoldes far havde fået en ny kæreste og at Isolde var glad for hende. Moderens kommentar var noget i stil med ”ej, hvor godt – men også lidt irriterende, ik?”. Den kommentar har siddet i mig lige siden, for jeg forstår ikke, hvordan man kan synes, at det er irriterende, at ens barn bliver elsket af endnu en voksen. Er det i virkeligheden ikke bare vidunderligt? Desværre synes jeg, at en holdning, som den her kommentar er et udtryk for, er ret klassisk.

I skilsmisser er det vigtigste jo, at børnene bliver så glade og så ”hele” som muligt. Det er jo nærmest en kliche, og jeg ved at det kan være lige så svært at føre ud i livet som det er nemt at sige det. Min egen skilsmisse med Isoldes far var ret svær og smertefuld, men vi har formået at skabe et imponerende godt forhold til hinanden og et godt delebarnsliv for Isolde. Det er vi meget stolte af.

Nu har jeg så prøvet både at overdrage mit barn til en anden kvinde og at modtage en anden kvindes børn, og derfor jeg vil gerne inspirere andre til at få det bedste ud af hele delebørn-papforældre situationen, der ofte følger med en skilsmisse."

 

Hvordan er du som ekstra-mor?

"Det er jo en helt særlig følsom situation, at modtage en anden kvindes børn og det er det for begge parter. Isoldes ekstra-mor Mette er virkelig min inspiration, og jeg håber, at jeg kan være en lige så god ekstra-mor for Oskar og Alma, som hun er det for Isolde.

Min tilgang er, at jeg er meget bevidst om, at jeg ikke er deres mor. Det bliver jeg aldrig. De har en mor, og hun kan og skal ikke erstattes. Heldigvis er børn er jo aldrig i tvivl om, hvem der er deres mor, så jeg synes ikke, at man skal være bange for, at et andet menneske også kommer til at fylde meget i barnet liv, men i stedet betragte det som en rigdom for barnet.

Jeg er klar over, at jo yngre børnene er, når de kommer ind i ens liv, jo lettere må det være at modtage dem, og jeg må sige, at Oskar og Alma også har gjort det let for mig, at elske dem. Der er selvfølgelig udfordrende perioder, men de har aldrig være mere urimelige end Isolde, min biologiske datter, også kan være til tider.

Jeg har en særlig rolle i deres liv, som ekstra-voksen, de kan være fortrolige med. Jeg gør mig umage med at være den rummelige voksne, og forsøger at skabe tillid, så de tør at komme til mig, og tør at snakke om svære ting, man måske ikke altid kan snakke med mor og far om.

Jeg ved, at jeg er meget anderledes end deres mor, og at jeg derfor kan bidrage med noget andet. Og det er forhåbentligt et kæmpe plus. Forskelligheden er en gave og en rigdom for børnene. Sådan har jeg det i hvert fald med Mette. Hun er en gave til Isolde, men også til mig. De to har ting, som er deres, og som jeg ikke er en del af. For eksempel læser de Harry Potter sammen og dyrker det univers, og her har de deres tosomhed, ligesom når de bager. Jeg ved, at Isolde elsker de timer, de har med hinanden. Mette og jeg har grundlæggende de samme værdier omkring opdragelse og hvad der er vigtig i livet, men vi er også meget forskellige. Måske især derfor er jeg glad for, at hun er ekstra mor for Isolde. 

Når det er sagt, så kommer bag på mig, hvor meget man kan elske børn, der ikke er ”ens egen”. Jeg føler virkelig samme stolthed over Oskar og Alma, og synes det er lige så sjovt at følge deres udvikling, som med Isolde og Alfred. Jeg opdrager på dem, og hjælper og guider dem lige så meget som jeg gør på mine biologiske børn. Det gælder sådan noget som bordskik, hjælpepligter, hvordan man taler pænt og hjælper sine søskende, udfordringer i skolen eller hvis der er brug for en snak om noget de har set i tv eller hørt i radioen."  

 

Hvorfor er Mette dit ekstra-mor forbillede?

Da hun dukkede op i Isoldes liv blev jeg meget imponeret over hvor sej hun var, og hvor flot hun håndterede situationen med at få et lille barn og en ex-kone med som en del af pakken, da hun blev kæreste med Jacob.

Jeg har heldigvis aldrig skullet spekulere om der ville blive passet godt nok på Isolde, når hun var sammen med sin far – det var der helt styr på, men på trods af at Mette ikke selv havde børn, da hun modtog Isolde, så gjorde hun det fra første dag sindssygt godt.

Når det er sagt, så var tilliden i starten lidt tynd, og det skyldes især hendes job som journalist på Ekstra Bladet. Dengang var mit forhold til pressen lidt anstrengt. Og så var jeg nok også på vagt over om hun ville holde med Jacob, hvis vi var uenige. Men også her var hun virkelig cool. Min oplevelse var i hvert fald, at hun på en måde trådte ud af diskussionerne og prøvede at forstå os begge. Hun har i den grad været med til at gyde meget olie på vandene.

Jacob og jeg var dengang meget uenige om meget i meget lang tid. Kommunikationen var ikke god, og jeg var altid på vagt, og gik konstant rundt med en klump i maven. Det samme gjorde han, har han senere fortalt mig. Til sidst blev det for meget.

Selvom det var MEGET svært, så tog vi os sammen og tog en snak om det. Vi brugte for meget energi på at være vrede og kede af det, og blev enige om at forsøge at slå en streg over alle uenighederne. Vi aftalte, at vi skulle blive bedre til at tale sammen, og gjorde det, fordi vi jo begge to ville det bedste for Isolde. Hvis hun skulle blive et så helt barn som muligt, måtte vi blive bedre til at omgås hinanden, og ikke bare tale praktik. På papiret er det jo logisk nok, men det virkede først, da jeg droppede min stolthed og turde vise min sårbarhed og mit bløde jeg til den jeg mindst ville vise den til; Isoldes far.

Mette deltog i alle de snakke, vi havde i den periode, og det var mange. Selvom Jacob og jeg var forældrene, så syntes jeg, hun var vigtig at have med, fordi de tre var jo en familie nu. Desuden syntes jeg, at Mette havde en eminent forståelse for situationen, og hørte vores ”gamle kedelige diskussioner” med nye ører. Ud over det, så var Mette en stor stjerne for Isolde, og det betød jo, at jeg også kom til at holde af hende.

 

Hvordan er situationen så i dag?

Vi er selv meget glade og ret stolte over at være nået hertil. Kommunikationen var gået så meget i hårdknude, at hvis jeg dengang blev præsenteret for hvordan situationen er i dag, så havde jeg sagt, at det var umuligt.

I dag har vi børn, der er søskende – Isolde har tre mindre brødre hos Jacob og Mette – og det er så vigtigt at huske på, hvor meget søskendeforhold betyder. Lige netop deri ligger der et stort ansvar for os voksne. Jeg blander mig ikke i hverdagstingene, for jeg har fuld tiltro til, at det spiller og at der bliver taget hånd om, hvad der nu skulle dukke op af problemer. Og så taler vi jo bare sammen om problemerne, hvis der opstår noget.

Jeg kan se på Isolde, hvor meget det betyder, at vi kan finde ud af det. Hun pipper en gang imellem om, at vi alle skulle bo i et stort hus eller tage på ferier sammen. Dér er vi ikke endnu, men vi spiser aftensmad sammen indimellem, og tager til skolearrangementer sammen, og hygger os sammen. Alle sammen. Claus og Jacob har også et forbilledlig indbyrdes forhold, og spiller tennis og hygger sig sammen. Vi er vel i virkeligheden bare én stor familie, der hjælper hinanden, når det brænder på. Claus har hentet en af deres drenge i vuggestuen og Oskar er nogle gange med Isolde, når hun er hos Mette og Jacob.

I sommers inviterede Isolde Mette og jeg med til afslutningen på hendes madkursus, ikke Jacob og mig som hun gjorde året før, og det blev jeg ret rørt over. Alt er ikke lyserødt mellem Jacob og jeg, men det er tæt på.

Hele familien er samlet for at vække Isolde på hendes fødselsdag, og alle ungerne var med omkring bordet.  

 

"Jeg vil gerne opfordre andre i samme situation til at … ja, til at tage sig sammen og forsøge at være generøse. Forsøge at træde ud over egne egoer og behov til børnenes fordel. For i sidste ende er det til ens EGEN fordel. Lettelsen, når kampe, konflikter og ondt i maven forsvinder, er ubeskrivelig."

Kærligst, Andrea

 

På næste lørdag deler Isoldes ekstra-mor Mette sine tanker om emnet, og fortæller om hvordan hun oplevede at tage imod Isolde. Hun giver også et par gode råd til andre i samme situation. 

Kuren mod kulde og mørke

”Det ligger generelt ikke til mig med tungsind, men jeg kan selvfølgelig godt have dårlige...

En eventyrlig jul til alle børn

”Jeg er ekstremt påvirket af al snakken omkring kontanthjælp-stoppet, og tænker meget over...

Andreas historie

Begyndelsen på en god slutning
Share on: