Ti tips til at komme igennem januar

18 januar 2018
Vi har sagt det før, men vi gør det lige igen. Januar skal nydes væk! Hvad der kan føles som verdens længste måned, skal fyldes op med rare ting og aktiviteter, der er gode for dig og gør dig glad. Vi giver dig her ti tips, der kan gøre den lidt lettere at komme igennem.

Morgenmad med æg og grape

1. Spis lækker morgenmad
Start dagen godt og tilføj lidt ekstra hygge til de mørke januar morgener og spis et godt morgenmåltid med gods i. Andrea sørger ofte for at lave lidt ekstra aftensmad, så hun kan bruge det dagen efter til morgenmad. Du kan også kræse lidt ekstra for den vanlige havregrød eller yoghurt og toppe op med lækre nødder, kerner, frisk frugt eller kokosolie.

 

2. Yoga og meditation
En omgang yoga eller en kort pause til at meditere i løbet af dagen er guld værd, hvis du er presset og mangler energi. Selvom du måske ikke føler, at du har tiden til det, kan det være enormt givende at tage sig tid til at mærke sin krop, strække helt ud, koncentrere sig om sit åndedræt, og om hvordan kroppen føles. Her på kontoret har vi i de næste par måneder fået en yogainstruktør til at komme forbi, og starte dagen, en gang om ugen, sammen med os med en yogatime. Vi glæder os til at komme i gang, for det giver en skøn start på dagen. Få gode råd til hjemme yoga lige her og til at komme i gang med at meditere her.

 

3. Mere dagslys
På de mørke vintermorgener kan det føles som tortur at blive vækket af en hidsig ringetone på mobilen. Men det er der råd for. Andrea bruger lysvækkeuret fra Philips, som vækker hende med stille, blødt lys som en solopgang og med lyden af blide bølgeskvulp. Lysvækkeuret hedder Wake-Up Light HF3520/01 og koster ca. 1.199 kr.

Golden Kiss Body Oil og A Hint of Summer

4. A Hint of Summer
Selvom du ikke er en af de heldige, der tilbringer januar under varmere himmelstrøg, kan du sagtens snyde dig til en solkysset og gylden hud. Med Rudolph Cares økologiske selvbruner A Hint of Summer, der blandes i dine fortrukne hudplejeprodukter, får selv den blegeste vinterhud ekstra glød og kulør. Brug den sammen med Golden Kiss Body Oil hvis du vil tilføje endnu mere glow og glimmer til dit look.

 

5. Vinterbadning
Det kan måske lyde både koldt og ubehageligt, men vinterbadning er noget af det, Andrea elsker allermest. Det kolde gys lader adrenalinen pumpe og blodet suse rundt i kroppen. Det fylder dig med masser af energi og overskud, så kast dig ud i det, hvis ikke du har prøvet det før – men pas på, du bliver måske afhængig ligesom Andrea.

Havudsigt med skyer på himlen

6. Pak dig ind
Når du kommer op af bølgen blå, kan du passende holde kulden på afstand og pakke dig selv ind i varm og lækker strik. Vores yndlings er fra Aiayu, der laver økologiske og bæredygtige produkter i både uld og bomuld. Vi er især vilde med deres strik i den blødeste og lækreste kashmir. Find den her.

 

7. Fodforkælelse
Brug en af de kolde eftermiddage eller aftener på et lækkert fodbad. Tilsæt en dråbe Acai Body Oil eller lidt Acai Body Balm til det varme vand, så du forhindrer huden i at udtørre. Scrub eventuelt dine fødder med din Body Scrub når vandet begynder at køle af. Brug tilsidst det gode gamle trick med at smøre fødderne godt ind i Body Balm og trække en bomuldssok på bagefter, som du sover med. Du vågner derefter op med de dejligste bløde fødder.

Body Balm til fod forkælelse

8. Tid til læsning
Januar indbyder til indendørshygge på sofaen. Vend kulden og mørket til noget positivt, og giv dig selv tid til at fordybe dig i en god bog. Mangler du inspiration til, hvad du skal læse, så følg med i Emily Salomons månedlige læseklub lige her.

 

9. Kreativ med Lip Balm Kit
Vinteren og kulden er hård mod sarte læber. Lip Balm Kit – made by me er det perfekte gør-det-selv sæt til børn og kreative sjæle. Så hiv ungerne med i køkkenet og lav jeres egne svanemærkede, fugtgivende læbepomader – med eller uden farve. Det er så hyggeligt med lidt krea-tid og børnene elsker det.

Andrea og Isolde laver læbepomade

10. Drop kuren – forkæl dig selv med noget godt.
Januar behøver ikke at være lig med forbud og slankekure. Man kan sagtens leve sundt uden at forbyde sig selv alt det gode. Spis varieret, men lad der være plads til en lille treat her og der. Måske et lille styk chokolade eller hvad du ellers har lyst til. Drop turen i træningscentret og forkæl i stedet dig selv med en lækker ansigts- eller kropsbehandling, som gør godt for både krop og sind. (psst, læs meget mere om Rudolph Cares signatur behandlinger i næste uge på Rudolph Stories)