Værd at vide


Hvordan er jeg sikker i solen?
 

Solen er vidunderlig og farlig. Du skal derfor nyde den med omtanke. Husk Kræftens Bekæmpelses tre enkle råd:

Skygge: Nyd livet i skyggen mellem kl. 12-15, hvor solen er skarpest og for alvor viser sin styrke.

Solhat: Husk solhat og dæk huden til med løstsiddende tøj, når solen er på sit højeste.

Solcreme: Brug altid en god solcreme og brug rigeligt. Tag gerne solcreme på to gange, inden du går ud i solen. Beskyt din hud hver dag. For det første glimt af forår til den sidste efterårsmorgen – og alle de dage ind i mellem, hvor solen titter frem. 
 


Hvad er UVA- og UVB-stråler? 
 

Solens stråler indeholder to typer ultraviolette (UV) stråler; UVA og UVB. Det er lysstråler og kan ikke ses. Det
 er vigtigt at beskytte sig mod begge stråler. UVB-stråler kan give solbrændthed, solskoldning og soleksem. UVB-strålerne er især dem, som giver risiko for hudkræft, mens UVA-strålerne kan ødelægge hudens DNA og medføre ældning af huden. Kræftens Bekæmpelse anbefaler, at man er ekstra påpasselig, når UV-indexet er 3 eller mere. Søg derfor skygge, solhat og solcreme.

 

Hvor meget solcreme skal jeg bruge?
 

BRUG RIGELIGT. En håndfuld til hele kroppen. Solbeskyttelsesfaktoren reduceres, hvis du smører for lidt på, og så kan du risikere at blive forbrændt. Det kan være svært at få kroppen til at optage en hel håndfuld creme på en gang, så derfor anbefaler vi, at man smører sig ind af to omgange. 30 min. før og lige inden, at du går ud i solen. Og husk: lad din solcreme tørre helt ind, før du tager tøj på. 

 

Hvor ofte skal jeg smøre mig ind?
 

Beskyt dig hellere en gang for meget end en gang for lidt - og altid efter en dukkert, hvis du har svedt eller tørret dig med et håndklæde.
 

Kan solcreme misfarve mit tøj og andre genstande?
 

Al solcreme kan give pletter og smitte af på tøj og andre genstande. Lad derfor solcremen tørre helt ind, inden du tager tøj på. Hvis uheldet er ude, anbefaler vi, at du smører vaskemiddel på pletten og lader det virke natten over. Vask derefter tøjet efter anvisning. Gentag evt. processen 2-3 gange. Husk: brug ikke vaskemiddel med optisk hvidt, blegemiddel eller pletfjerner med OXI-effekt. Det kan gøre pletterne værre og svære at fjerne.

 

Hvad er forskellen på Rudolph Sun & Rudolph Sun Kids?
 

Rudolph Sun er en solserie udviklet til voksne og indeholder mange aktive ingredienser, som nærer og plejer huden i solen. Serien indeholder naturlig parfume. I Rudolph Sun Kids har vi fjernet de aktive ingredienser og parfumen. Derudover er Rudolph Sun Kids vandfast og rig på lindrende, beroligende og fugtgivende ingredienser såsom agurk.

 

Hvad betyder det, at Rudolph Sun & Rudolph Sun Kids er Svanemærkede?
 

Svanen er det nordiske miljømærke. Mærket er din garanti for, at der tages særlige hensyn til miljøet og din sundhed. Og at kvaliteten er god. Svanen stiller skrappe krav til de solfiltre, der må anvendes i svanemærkede produkter. Der må ikke anvendes filtre, som er på EU's liste over stoffer, som er mistænkte for at være hormonforstyrrende eller klassificeret som allergene.

 

Hvorfor er Rudolph Sun & Rudolph Sun Kids ikke Eco-certificeret?
 

Det skyldes den simple grund, at vi ikke er enige i Ecocerts solfilter-politik. De godkender kun fysiske filtre. Vi har valgt at anvende 5 effektive kemiske solfiltre, som hverken fedter, klistrer eller hvidter og samtidig beskytter effektivt mod både UVA og UVB. De 5 kemiske filtre er alle godkendt af det nordiske Svanemærke. Det er din garanti for, at der tages hensyn til dig, miljøet og din sundhed.

 

Hvorfor er Rudolph Sun Kids ikke Astma og Allergimærket?
 

Fordi solcremens konsistens, spreadability og egenskaber er vigtige for os. Vi har f.eks. tilsat nærende ingredienser som beroligende kamille og lindrende og fugtgivende agurk. AA godkender desværre ikke disse ingredienser, og derfor har vi fravalgt den certificering. Til gengæld er Rudolph Sun Kids certificeret med det nordiske Svanemærke, som er din garanti for, at der tages særlige hensyn til miljøet og din sundhed. Og at kvaliteten er god.

 

Hvor meget økologi er der i Rudolph Sun & Rudolph Sun Kids?
 

Rudolph Sun og Rudolph Sun Kids indeholder mellem 20 og 25 procent økologiske ingredienser. Du kan se præcis, hvor meget økologi det enkelte produkt indeholder ved at kigge nederst på produktets ingrediensliste. 20 og 25 procent økologi lyder umiddelbart ikke af meget, men vand tæller f.eks. med som en naturlig ingrediens og ikke en økologisk. Og vand kan ofte være en hovedingrediens.
 

Indeholder Rudolph Sun parfume?
 

Rudolph Sun indeholder naturlig parfume, som er fremstillet ud fra naturlige olier uden syntetiske indholdsstoffer. Vi har valgt en naturlig parfume, der er helt fri for de 26 allergene parfumestoffer, som flest mennesker reagerer kraftigst på og EU anbefaler, at man undgår.

 

Indeholder Rudolph Sun Kids parfume?
 

Rudolph Sun Kids indeholder ikke parfume.

 

Er Rudolph Sun Kids vandafvisende?
 

Rudolph Sun Kids er vandafvisende, men efter badning og tørring vil noget af solbeskyttelsen være vasket af, selvom den er vandafvisende. For at få den fulde beskyttelse skal du huske at smøre dig ind efter en dukkert.

 
HVORDAN OPBEVARER JEG BEDST MULIGT MINE SOLPRODUKTER?

 

Dine solprodukter opbevares bedst i skyggen ved stuetemperatur - maks 20 grader. Er du på stranden i solen, er et godt tip at opbevare din solcreme sammen med din kolde vand i skyggen. 



Hvilke solfiltre indeholder Rudolph Sun & Rudolph Sun Kids?
 

Vi har valgt at anvende fem kemiske solfiltre, som alle lever op til EU's anbefalinger om optimal UVA- og UVB-beskyttelse og er godkendt af den nordiske Svane. Når noget er kemisk fremstillet, betyder det, at det er kontrolleret. Det gør det muligt at have 100% kendskab til indholdet og virkningen af det færdige produkt. Vi anvender kun den gode kemi i Rudolph Sun og Rudolph Sun Kids og bruger forskellige kombinationer af solfiltre alt efter, hvilken solfaktor som ønskes.

 

De fem solfiltre er:

Ethylhexyl Triazone: Kemisk UVB-filter.
 

Diethylamino Hydroxybenzoyl Hexyl Benzoate: Kemisk UVA-filter.
 

Diethylhexyl Butamido Triazone: Kemisk UVB-filter.
 

Bis-Ethylhexyloxyphenol Methoxyphenyl Triazine: Kemisk UVA-filter, som har en synergieffekt på UVB-filtre og andre UV-filtre. Olieopløseligt filter.
 

Bis-Ethylhexyloxyphenol Methoxyphenyl Triazine: Kemisk UVA-filter, som har en synergieffekt på UVB-filtre og andre UV-filtre. Vandopløseligt filter.
 

 

Sun Stick

15 ml
145,00 kr.
Please wait..
 

After Sun Repair Spray

150 ml
185,00 kr.
Please wait..

Solstrejf i børnehøjde

Rudolph Sun Kids
 

Sun Face Cream SPF 30

50 ml
245,00 kr.
Please wait..
 

Kids Sun Lotion SPF 50 Travelsize

75 ml
135,00 kr.
Please wait..