5 ting, jeg glæder mig til i november

1.

Juleforberedelse. Jeg er altså allerede lidt i julestemning – måske er det mørket og kulden, der kræver, at der bliver skruet op for hyggeelementet. Det spiller også ind, at vi har børn med andre forældre og derfor ikke har en hel december med alle ungerne. Så bliver jeg fristet til at starte på alt juleriet allerede i midten af november, for jeg vil så gerne nå at lave mange hyggelige ting, og nyde pynten og lysene og alt det andet julen indeholder.

 

2.

Første søndag i advent, for vi er inviteret hjem til min mor og far til hygge og søndagsmiddag. Alle søskende er samlet og det er altid super hyggeligt. 

 

3.

Allerede i morgen sker der noget, jeg glæder mig til. Jeg er inviteret på scenen til Gazellen i Ålborg. Rudolph Care er for andet år udnævnt til at være en Gazelle-virksomhed, og det er jeg meget stolt af. Sidste år skulle 75 procent af Rudolph Cares faste medarbejdere på barsel samtidigt, og det var lidt af en udfordring for så lille et firma, som vi er. Derfor er jeg også ekstra stolt af Gazellen denne gang. I år skal jeg så sige noget til eventen, og jeg har tænkt mig at tale om, hvor godt det kan betale sig at lave gode forhold for sine medarbejdere. Ja, og behandle dem som man gerne selv vil behandles. Man skal være generøs, for det kommer tifold tilbage igen i form af glade og dedikerede medarbejdere. Vi skal have nogle flere gode værdier ind i business.

4.

Mads og Monopolet. Jeg skal være med lørdag den 12. November sammen med Nicolaj Kopernikus og Kim Bildsøe. Det plejer altid at være sjovt.

 

5.

Yoga. I november skal jeg altså huske at få lavet noget yoga. 

Så sjovt var det sidste gang, jeg gæstede Mads og Monopolet....

Shop Bloggen
Share on: