Giv massage til de mindste

Rudolph Care laver økologisk hudpleje til børn

De fleste mennesker elsker at blive masseret, også børn. Udover at fylde deres små kroppe op med velvære og uundværlig hudkontakt, så kan strategisk placerede tryk og massage få dit barn til sove bedre, styrke fordøjelsen, virke beroligende og generelt generere velvære og harmoni.

Rudolph Stories har talt med Katrine Birk, for hvis der er nogen, der kan et massagetrick eller to, så er det hende.

Katrine Birk har arbejdet som alternativ behandler siden hun var 17 år, og har altid elsket at arbejde med babyer og børn. Hun bruger en kombination af forskellige teknikker – blandt andet akupressur, kranio-sakral terapi, zoneterapi, massage og healing – og elsker at lære fra sig. Det startede med nogle videoer på Youtube som blev delt og delt på Facebook af forældre, der kunne bruge hendes instruktioner og gode råd.

I dag har hun udgivet tre bøger om babymassage, som er spækket med gode råd og konkrete vejledninger til hvordan du kan trykke, massere og kramme din baby eller dit større barn til bedre søvn, en god fordøjelse og mere ro og harmoni. Og der er vist flere bøger på vej.

Du kan læse mere om Katrine og hendes dejlige babybøger her, og du kan følge hende på Instagram, hvor hun også deler gavmildt ud af sine gode råd og smittende humør. 

 

Katrines tips til baby massage

Hvor hårdt skal jeg tage fat?

Det allervigtigste er, at baby synes det er dejligt, så prøv dig frem og mærk efter hvad baby reagerer på. Dine tryk skal ikke være helt overfladiske, men start blidt og øg så trykket til et pres som baby godt kan lide. Tryk med kærlighed og nærvær, og stol på at din baby selv siger fra, hvis det er for hårdt – så spænder baby op og tager ikke imod. Ligesom du selv ville gøre.  

 

Hvornår skal jeg massere?

Alle tidspunkter er gode, men det er bedst, når baby har lyst. Nogle har held med at få tryk med ind putteritualet om aftenen, mens andre gør det når børnene er kommet hjem fra institution – helt trætte men ikke sove-agtige. Du skal gøre det når det passer babyen, og ellers kan du altid gøre det når de sover. Virker det som om din baby bare slet ikke vil have massage, så lad det ligge og prøv igen om nogle uger.

 

Hvordan skal jeg så trykke og massere?

Jeg anbefaler altid, at man finder sin egen måde at gøre det på. Det er ikke afgørende hvordan du trykker, men at du trykker, så det føles naturligt og lækkert og dejligt. Du kan nærmest ikke ramme punkterne forkert, for babyer er så små og bløde, så du rammer alligevel. Det vigtigste er energipunktet, altså den der connection mellem dig og baby. Lad være med at tænke, at du skal kunne alle mulige teknikker og kunne alt muligt – massagen er mere en forlængelse af de nus og den kærlige berøring, du plejer at give din baby eller dit barn – det er bare lidt strategisk placeret nus.

Et godt tip er at bruge noget creme eller olie, når du masserer og trykker. Dine fingre glider nemmere, der bliver skruet op for hyggen, og du kan bedre massere dig ned i punktet eller zonen. Mommy & Me balmen er en god blanding af at være fedtet og cremet på én gang. Min oplevelser er at creme ofte giver for lidt glid, og rent fedtstof for meget. Du kan også bruge mandelolie eller kokosolie.

 

Hvad så hvis jeg føler mig for stresset til at connecte og være nærværende?

Lad være med at have dårlig samvittighed. Stol på, at det du gør helt naturligt, er det din baby har brug for. Hvis du kan overskrue det, så masser dig selv lidt, så du bliver til stede i din egen krop først (Solar Plexus zonen er god og nem til dig selv). At massere sine børn er lige så meget en meditationsøvelse for dig selv, og det giver dig lige så meget som det giver din baby. Det er win-win.

 

Masser dit barn med økologisk salve fra rudolph care

Tryk for bedre søvn

Babyer og børn, der har svært ved at falde i søvn, kan ofte have brug for hjælp til afstresning – og her kan både massage og zoneterapi være en stort hjælp. Prøv dig frem og se hvad dit barn bedst kan lide – eller prøv teknikkerne i kombination. Dit barn skal nok fortælle dig om det er rart, for så ligger de som regel stille og tager imod. Begynder barnet at blive uroligt eller sur, er det et tegn på, at det har fået nok. Du skal ikke få dårlig samvittighed, hvis du ikke masserer dit barn hver dag. Det er fint, at gøre det en gang om dagen, men en gang om ugen er også fint. Brug et minut, eller så lang tid som du og barnet orker på hver zone.

 

Kram ro ind i den lille krop

Skab fysisk ro på den lille krop med en trykmassage over hele kroppen. Fidusen er, at du med begge hænder krammer barnets lemmer, og holder trykket, fast og roligt og kærligt, i 20-30 sekunder. Du skal kramme hele kroppen igennem, hvis dit barn lader dig gøre det – men du kan sagtens nøjes med dele af kroppen. Her skal du ikke lave glidende bevægelser, men kramme barnet med hænderne bid for bid. Du kan gøre det med balm på hænderne, men det fungerer også med tøjet på. Trykmassagen giver ro, øger barnets kropsbevidsthed, og så er det super hyggeligt for jer begge.

Rens ud via tæerne

Tryk og massér fra negleroden på indersiden af storetåen og op langs foden. Fra negl og ind. Massagen hjælper dit barn med at rense ud – både fysisk og mentalt – og give slip på dagens mange indtryk. Denne lille massage kan også sagtens bruges til større børn, der har mange mareridt – og til dig selv, hvis du vil rense ud og få ro på.

 

 

Tryk for glad mave  

Især helt små babyer kan døje med maveproblemer, men der er masser af tricks i massagebogen, der kan hjælpe de små.

All-round tricket

Indtil dit barn bliver et år gammel, kan du massere de små hæle for at styrke tarmsystemet. Katrine kalder hæl-zonen for en ”helgardering af tarmsystemet” fordi det virker så effektivt. Zonen er god hvis baby har forstoppelse og er også en god hjælp når baby skal til at vænne sig til fast føde. Er dit barn ældre har punktet rykket sig og sidder nu højere oppe på fødderne (se billedet). Når du masserer på tyktarmszonen, der især er god til alle former for ondt i maven, giver du energi til området, så det styrkes og fungerer bedre. 

 

Udefra og ind

En anden måde, du kan hjælpe på urolige maver, er ved at massere de muskler på kroppen, der relaterer sig til tyktarmen. Når du masserer og giver varme til musklerne, sender du energi området, så det kan arbejde bedre. Massér lænden, og massér barnets bag- og sidelår med glidende bevægelser fra knæ og op mod hjertet. Det behøver ikke at være alle områder på en gang, men det som barnet lader dig gøre. 

 

Cirkel-tricket

Du kan også stimulere hele fordøjelsessystemet ved at lave små cirkler omkring barnets navle med din hånd, og gradvist lave cirklerne større. Brug flad hånd og massér rundt i urets retning – gerne med olie eller balm på hænderne, så det glider. Det skal være rart. Du skal ikke trykke hårdt, og kun lave cirklerne her hvis barnet lader dig gøre det. Massagen sætter gang i tarmene og er god for fordøjelsen.

 

 

Tryk for bedre humør

En sur baby kan være tegn på et stresset nervesystem, tigerspring, ondt i maven eller måske bare en dårlig dag. Generelt kan du styrke dit barns humør ved at afstresse nervesystemet og ved at hjælpe med at få fordøjelsen til at fungere – det hænger nemlig sammen. Maven fungerer nemlig altid bedre på et afslappet nervesystem. Når det er sagt, så kan langvarig surhed også skyldes et fysiologisk problem, der kræver mere hjælp, og så må du få barnet tjekket hos en professionel.

Solar plexus

En god zone, der giver fred og ro i de små kroppe, er Solar plexus-zonen. Den sidder i midten af foden, lige under trædepuden. Tryk og massér med balm på zonen på den måde som føles naturlig for dig og dit barn. Zonen sidder på begge fødder, så det er en god ide at trykke på dem begge – det behøver ikke at være samtidigt. Behandlingen giver en masse ro til barnets krop. 

Det her punkt er i øvrigt virkelig godt at massere på dig selv, hvis du også trænger til ro (og hvem gør ikke det?). Få flere fifs til at massere dig selv til mere ro, energi og fin hud, når Katrine vender tilbage i december. 

 

 

 

 

 

Acai Anti-ageing Serum

30 ml
795,00 kr.
Please wait..
 

Acai Anti-ageing Facial Oil

15 ml
795,00 kr.
Please wait..
 

Acai Eye Cream

15 ml
395,00 kr.
Please wait..
 

Acai Lip Balm

10 ml
165,00 kr.
Please wait..
Share on: