Historien om den lilla farve og det lille logo

26.07.2018

Rudolph Cares lilla signaturfarve er inspireret af bærret. Det samme er logoet, der, hvis du vender det på hovedet, ligner de vifteformede grene, som acai-bærrene vokser på.

Inden Rudolph Care overhovedet var en ide, havde jeg rejst en del i Brasilien. Så jeg kendte godt til acaibærret og havde smagt det flere gange. På strandene bliver det solgt som en slags sorbetis i små papbægre – blandet med banan, sirup og sukker. Det smager så sindssygt godt, men kun fordi det er blandet med så meget sukker. Helt rent har bærret en ret fad smag.

Da jeg var på barsel med Isolde, var hendes far Jakob, Isolde og jeg, i Brasilien et par måneder. Jeg var lige startet op på projektet med at lave ren hudpleje, og jeg var på jagt efter stjerne-ingrediensen. Laboratoriet havde foreslået en masse forskellige ingredienser, blandt andet rosenkvarts og den slags, men det føltes bare ikke rigtigt for mig.

På barselsferien i Brasilien mødte vi nogle argentinere, som vi blev lidt venner med, og de fortalte om acaibærret og hvordan de var begyndt at importerer det, og listede alle bærrets egenskaber op. Og så sad jeg der og tænkte ”wow – det er jo det!” Acai var på det tidspunkt også lige blevet kåret som superfood of the year hos Oprah, og det passede jo perfekt. Især fordi, jeg også have et særligt forhold til Brasilien, som er det eneste sted i verden, hvor bærret vokser.

Så jeg gik tilbage til laboratoriet i Jylland, og bad dem undersøge acai som ingrediens nærmere. I Brasilien har man brugt acai som medicin og kosttilskud i mange år, og også skønhedspleje. Da de så vente tilbage og fortalte, at det virkelig var en ingrediens med mange egenskaber, så føltes det bare så rigtigt.

På samme tur lander der en aften en stor en natsværmer lige foran mig. Vi spiser sent og udendørs, og pludselig er der bare den her smukke, matte natsværmer, i utrolig smukke lilla farver. Den natsværmer var bare indbegrebet af naturlig skønhed og så underspillet smuk. Og jeg kan huske, at jeg siger til Jakob, at sådan der skal Rudolph Care se ud!

Og sådan her endte Rudolph Care med at se ud, da produkterne var blevet en realitet og klar til at komme på markedet. Senere blev modellen skiftet ud med Andrea selv, og både emballager og visueller har udviklet sig gennem årene - som eksempelvis Body Balm, der i dag hygger sig den fineste lilla krukke. 

 

 

A Hint of Summer

50 ml
345,00 kr.
Please wait..
 

Acai Body Lotion

100 ml
245,00 kr.
Please wait..

En gylden guide til sommerglød

A Hint of Summer

Shop alle

Share on: