Januar = Juice

Anne Louise Korskilde har faktisk en fortid som sælger for Rudolph Care, så vi er selvfølgelig ekstra glade for de friskpressede dråber. Men det er ikke bare kammerateri, for juicerne er virkelig lækre, og konceptet med at levere den sunde juice til døren, er forfriskende godt tænkt. Happy Juicery ligger fysisk i Vejle, men du kan få juicen leveret i hele Danmark og du kan selv bestemmer hvor meget og hvornår. Vi har taget en lille snak med Anne Louise; 

 

Hvorfor er juice godt?

Juice er en god mulighed for at få mere frugt og flere grøntsager end man ellers ville spise på en dag. Til de knap så sultne og ”kræsne” børn, så kan juice være en måde at ”skjule” de sunde grøntsager i en velsmagende juice. Fidusen med, at juicerne er friskpressede er, at de så er springfyldt med næringsstoffer. Og hvis juicen drikkes på tom mave, så optages næringsstofferne nemmere i kroppens celler, fordi de ikke skal igennem en lang fordøjelsesproces.

 

Men kan man ikke bare spise sin frugt og grønt i stedet?

Det er ikke et enten/eller, men et både/og. Den største forskel er, at når du spiser frugt og grøntsager, så får, udover vitaminer, mineraler og nærringsstoffer, masser af fibre. I juicen er fibrene skilt fra, altså det der er pulpen. Den kan man i stedet bruge i salater, bagværk etc. Generelt skal man huske at spise rigeligt med fibre til dagens måltider.

 

Hvad betyder det at juicerne er koldpressede - og hvilken forskel gør det?

Saften er presset direkte ud af den friske frugt og grøntsag, og der er ikke anvendt varme eller kogning i den proces. På den måde bevares den gode smag og næringsstofferne bedst muligt. Vigtigere er det dog, at juicen presses langsomt (nogen kalder det slowjuice), og ikke slynges som i en traditionel saftcentrifuge, for det gør at vitaminer og mineraler bevares meget længere i juicen.

 

Kan man koldpresse derhjemme?

Ja, det er nemt og hurtigt, hvis man har en juicepresser. Juicen skal helst drikkes med det samme eller hældes op til kanten i en flaske, så juicen ikke iltes og derved mister næringsstoffer. Citron i juicen modvirker også iltning. Hvis du gemmer juicen, så opbevar den mørkt og køligt.

Hvad er din baggrund?

Jeg er uddannet kosmetolog og har arbejdet på hudplejeklinikker, samt større spahoteller som spaterapeut og kosmetolog. Jeg har altid haft en naturlig interesse for mine kunders kost, da jeg ved det kan give en positiv effekt på huden og kroppens velbefindende. Vores krop er en stor maskine og den skal passe og plejes med de bedste olier og brændstof.

Juice er god brandstof til vores krop og dermed også vores hud. Det er bevidst, at du kan få en smukkere hud ved at indtage juice af frugt og grøntsager, og fordi vores er økologiske og koldpressede, så er det ren næring til cellerne. I vores juice bestræber vi os på at have en base af grøntsager og søder med kun lidt frugt. Det gør vores juicer basiske som er rigtig godt i moderne kroppe, der tit er lidt for syreholdige på grund af især kaffe.

 

Hvorfor fik du ideen til at lave Happy Juicery?

Der var flere faktorer, der spillede ind, da min ide om Happy Juicery blev født. Først og fremmest var det min undren over de mange livsstilsygdomme, som de seneste år har ramt flere og flere personer, og hvor mange af de ramte, der blot ser til og accepterer tingenes tilstand. Måske fordi de ændringer der skal til, kan virke uoverskuelige. Mad er vores medicin, og vi kan gøre så meget selv for at forbedre kroppens tilstand – lige fra udslæt til daglige kropssmerter.

Dette sammen med min undren over folks måder at leve på, når de var på arbejde. Vi bruger mellem 7-9 timer om dagen på vores job, og vi skal også være noget for vores familie når vi kommer hjem. Men den sunde vane bliver lidt glemt på jobbet.

Vi kører bare længere på literen, når vi indtager den bedste ”benzin”. Og i mit dejlige job som sælger hos Rudolph Care lå jeg mange timer på landevejen, hvor jeg aldrig har fundet et kvalitetsprodukt som det vi laver i Happy Juicery. Der er enten e- nummer, vand eller tilsætningsstoffer i juicen. Jeg følte mig snydt ved at købe noget, der kun var lidt godt.

Jeg købte økologisk anden sorterings frugt og grønt hos den lokale avler, altså frugt og grønt, der skulle være smidt ud. Jeg kunne købe en helt kasse for 50-100 kr., og da det alligevel bare skulle i min juicemaskine, så gjorde det, at frugten havde et par pletter, ikke noget. Og det gav mig ideen.

Happy Juicery bruger frugt og grønt fra madspildsordningerne og vi levere vores pulp til salat eller til de lokale landmænd, der bruger det som foder til deres grisebasser. Intet går til spilde.

Kan du dele en opskrift på en god juice, som vores læsere må få og selv kan lave? 

En god meget velsmagende opskrift er, og som passer til årstiden, er en rødbede-juice.

 

2 rødbeder (på størrelse med to knytnæver) – Rødbede renser blodet og giver masser energi – det er naturens epo!

1 Æble – Æble tager den grimme smag fra rødbeden, hvis man syndes den smager af jord, og one appel a day keeps the doctor away …

2-4 gram Ingefær – Ingefær tager betændelsestilstande i kroppen, er godt for vores immunforsvar og varmer dejlig i halsen. Kan man ikke lide ingefær, så brug en knivspids cayennepeber – det varmer helt ind sjælen.

 

 

Læs mere om Happy Juicery og hvad Anne Louise og hendes team kan tilbyde dig og din krop på Happyjuicery.dk

Share on: