Mommy & Me – JUBI!

”Jeg mener jo faktisk, at man skal bruge så få produkter som muligt på sin baby og sine børn. De har ikke brug for alt muligt, og bruger man selv certificerede produkter, kan man jo bare tage en smule af sin egen sæbe, creme eller olie, og bruge på ungerne. Når det er sagt, så kan små børn have behov for noget, der virker ekstra plejende ind i mellem, for eksempel, hvis numsen er rød og øm, hvis der er arp, der skal blødgøres og fjernes eller hvis babyen skal masseres (og man ikke vil dele sin Body Balm med baby). Og så skal det man bruger selvfølgelig være et sikkert produkt, der rent faktisk virker.

Derfor glæder jeg mig virkelig over Mommy & Me balmen, som nu endelig er klar. Den har været to år undervejs, og i første omgang var det planen, at den skulle lanceres, da Alfred blev født, men jeg var bare ikke helt tilfreds. Den var ikke god nok. Så vi udviklede videre, og fandt de allerbedste ingredienser i de allerbedste kvaliteter, og nu er den så endelig som den skal være. Balmen er skabt til at pleje den sarte babyhud, og kan skabe en barriere på huden, så plagede områder får fred til at hele. Den giver fugt, pleje og beskyttelse, og fungerer lige godt på både barnets og mors sarte hud.

Balmen er godkendt af hele fire certificeringer; Svanemærket, der sikrer, at produkter er mindst mulig belastende for miljøet og dermed os selv, Allergy Certified og Astma & Allergi Danmark, der sikrer, at produktet er toksikologisk testet og fri for allergener og allergifremkaldende ingredienser, og så selvfølgelig Cosmos-certificeringen, der sikrer, at de økologiske ingredienser er af højeste kvalitet.

Først Alfred, så min voksende mave og nu også den lille har været prøveklud, og jeg er så tilfreds. Balmen er især god til ømme og sprukne brystvorter, som jeg oplevede, da jeg ammede den lille i starten. Mommy & Me har lindret og helet min hud – helt uden at være skadelig eller ubehagelig for den lille. Den er parfumefri og dufter derfor ikke af andet end den lækre sheasmør og bivoks som den blandt andet er lavet af, og så er den blød som smør.

Vi har lavet den i to størrelser, for det er min erfaring, at det er dejligt at have lager derhjemme, men samtidig også have en lille og praktisk udgave til at tage med. Man slæber jo så meget med rundt i forvejen, så det er vigtigt, at den er lille og nem at have med i tasken.

 

Jeg håber, at I bliver lige så glad for den, som jeg er.”

 

Kærligst, Andrea.

 

Mommy & Me balmen bliver tilgængelig i webshoppen, i dag klokken 12.00. Hvis du har lyst, så følg med på Facebook fra klokken 12, hvor Andrea live-lancerer og svarer på alle dine spørgsmål. Vi ses!

Share on: