Tilbageblik på 2017

mommy and me balm til de mindste

Det er en kliche, men hvor går tiden dog stærkt. Det her år – 2017 – har ikke været et helt almindeligt år, for det har været fyldt med en masse forandring og en masse afvigelser fra planen.

I marts kom Arthur til, og selvom barsler måske ikke er helt så rolige, når man er selvstændig og ikke kan trække stikket helt, så har det været en helt vanvittig barsel med virkelig mange ting på programmet. Jeg kan jo sammenligne med sidste barsel, hvor Alfred var det eneste lille barn i flokken, og det er altså anderledes, når man er på barsel med to børn under to år.

At have begge drenge hjemme med mig er en bevidst beslutning. Både fordi jeg gerne vil udnytte muligheden for at være så meget sammen med mine børn som muligt, når jeg nu kan, men også for vi har været uhyggeligt langsomme med at få skrevet Alfred op til en institution. Han fik først en plads lige som Arthur kom til verden, men vi synes, at han også skulle have lov til at være del af lillebrors liv, og ikke bare shippes afsted i institution med det samme.

En anderledes sommer

Sommeren stod på en længe ventet ombygning af vores lillebitte sommerhus. Vi startede projektet i god tid i den tro, at det ville stå færdigt til sommerferien. Det gjorde det ikke. Og med to små børn på sidelinjen, tre store børn, der bare helst ville holde sommerhusferie som de plejer, og et vejr, der bare aldrig rigtig blev til end overskyet, så blev det stramt. Vi forsøgte at gøre ferien sjov med dage på pensionat og lånesommerhus i nærheden, men vi opdagede, at der for børnene var mange flere følelser involveret i det sommerhus, end vi havde regnet med. Og intet var eller så ud som det plejede. Det blev en anderledes og lidt hård sommer.

Ja, faktisk har der været uro og forandringer på alle platforme i vores lille familie i 2017. Arthurs ankomst, en ny lejlighed til hele familien i Aarhus, hvor Oskar og Alma har deres dagligdag, og ombygningen af sommerhuset. Det har krævet noget af familien.

Mor er lidt træt

Som den eneste af alle vores børn sover mindstemand Arthur dårligt om natten. Jeg ammer stadig om natten og er derfor oppe flere gange hver eneste nat for at amme eller give ham sutten eller se til ham. Al det natteroderi er bare hårdt, og jeg er træt. Man kan jo sagtens holde til at sove lidt i en periode, og det får også en ende, men jeg synes altså, at det sætter sine spor.

Mit nytårsforsæt skal derfor også være, at jeg skal sove mere i det nye år, for jeg er meget lidt dygtig til at gå i seng. Jeg elsker de stille timer for mig selv, når alle er gået i seng og telefontiden er ovre og roen sænker sig. Så er der endelig plads til mig og mine behov. Til et langt bad og alenetid på badeværelset, til at splatte uforstyrret ud i sofaen, til lige at gå og ordne og nusse lidt i lejligheden. Jeg har bare brug for at være vågen uden der er nogen, der skal have noget af mig. Så jeg ender tit med komme ret sent i seng, og jeg bliver mega straffe for det. Det vil jeg øve mig på, at lave om på.

Godt gået Rudolph Care

Men 2017 har selvfølgelig ikke kun handlet om familien. Som selvstændig holder man jo aldrig rigtig fri – især ikke når man har en virksomhed, der kører derudaf med 220 kilometer i timen. Det  går rigtig godt. Vi gør det godt, vi vækster, folk er glade for det vi laver, vi udvikler på livet løs, og jeg er så stolt. Det hold af mennesker, der styrer Rudolph Care på daglig basis har været de sejeste i verden. Og selvom jeg er chefen er de super omsorgsfulde overfor mig – det er faktisk meget rørende.

2017 har også budt på interne forandringer i den lille forretning. Vi har sagt farvel til gode mennesker, og ansat nye lige så gode mennesker, og midt i det blev Rudolph Care udnævnt til Gazelle-virksomhed igen. For tredje år i træk. Det er virkelig vildt, og dejligt for sådan et konkurrencemenneske for mig. Jeg er stolt og glad, men ved også at det kun kan lade sig gøre, når man laver noget, folk er glade for. Så mange tak for det.

Nu er Arthur blevet ni måneder, og jeg er officielt på barsel et godt stykke tid endnu. Jeg ammer stadig, og vil gerne blive ved så længe som muligt. Det er formentligt sidste gang, og jeg nyder hvert et øjeblik. Det her år, og den her barsel blev ikke helt som jeg havde regnet med, men det er okay. Sådan er livet som selvstændig.

 

Tak og ♥ fra Andrea 

 

Share on: