Vil du helt i front med Rudolph Care?

08.07.2019

Vi søger branchens mest ambitiøse salgskonsulent til deltid på Sjælland.

Tror du på, at vi kan gøre verden skønnere og grønnere, én kunde ad gangen og ved du, at jo mere du forkæler dine kunder med sublim service og kærlig opmærksomhed, jo mere sælger du? 

Kan du at stå helt i front på demo-gulvet, som repræsentant for et af Danmarks mest ambitiøse, certificerede, bæredygtige beauty brands? Så er det dig, vi slet ikke kan undvære på salgsteamet. 

Rudolph Care leder efter en stærk ny deltids-konsulent, torsdag, fredag og lørdag. Du skal sælge, rådgive og servicere kunderne i vores vigtigste butikker på Sjælland, primært i Københavnsområdet, ca. 16-20 timer om ugen. 

Du er udadvendt, glad og usædvanlig god til at skabe kontakt omkring vores produkter, med udgangspunkt i din enkelte kundens behov. Du har brancheerfaring og er, meget gerne, uddannet indenfor hudpleje. Og så elsker du simpelthen at sælge, næsten lige så højt, som du elsker den direkte kontakt med mennesker.   

Du bliver en del af vores salgsteam og naturligvis godt uddannet i produkter og services, inden du går på gulvet. Du deltager også i events, hvor du skal kunne tilbyde mini-behandlinger, håndmassage o.lign. sammen med det øvrige team. 

Kan du kende dig selv? Så send os en mail med dit CV og en lille videopræsentation af dig selv, hvor du kort fortæller, hvorfor du er den helt rigtige salgs-frontkæmper for Rudolph Care. Send din mail til Jane på Jane@rudolphcare.com inden d. 1.8.2019. Jane svarer også på eventuelle spørgsmål vedr. jobbet på mail. 

Vi afholder løbende samtaler i august og håber at kunne byde dig velkommen på gulvet omkring d.1.9.2019.

Vi glæder os helt vildt til at få dig med på holdet.

Share on: