Amazonas

Giv tilbage til Amazonas med Açai Facial Oil

Hos Rudolph Care vil vi gerne give tilbage de mennesker og de steder, hvor vores ingredienser har deres oprindelse. Derfor støtter vi årligt lokalsamfundet i Nazarezinho do Meruú, hvor 150 familier gennem mere end 10 år har høstet det lille, kraftfulde açaibær, som er hjertet i vores produkter.

Hvert år donerer Rudolph Care ubeskåret 100.000 kr. fra salget af Açai Facial Oil 30 ml til projekter i området. Her på siden kan du læse alt, du skal vide, om tidligere og fremtidige projekter.

Din Açai Facial Oil skaber værdi for andre

I 2023 donerede Rudolph Care ubeskåret 100.000 kr. fra salget af Açai Facial Oil 30 ml. til at etablere initiativer, skabt af lokalbefolkningen i Nazarezinho do Meruú – det sted i Amazonas, hvor açaibærrene i vores produkter høstes af 150 lokale familier.

Det betyder, at når du køber en ansigtsolie, er din støtte med til at finansiere projekter, som støtter det lokalsamfund, hvor açaibærrerne høstes.

  • More for less

Açai Facial Oil 30 ml.

Price
995 kr.
Size
30 ml

Projekter i Amazonas

Siden 2019 og frem til i dag har Rudolph Care gennem salget af Açai Facial Oil indsamlet i alt 550.000 kr. til at etablere bæredygtige projekter i Nazarezinho do Meruú.

I 2019 begyndte udviklingen af det første bæredygtige projekt i Nazarezinho do Meruú. Projektet indebar etablering af en spire- og køkkenhave, tilknyttet den lokale skole EMEIF São Sebastião, med det formål at forbedre ernæringen på skolen og undervise eleverne i kompostering og dyrkning af grøntsager. Med stor respekt for at bevare traditionelle, lokale dyrkningssorter og metoder. Da byggeriet skulle i gang i 2020, ramte COVID-19 pandemien og satte projektet i bero.

I 2020 donerede Rudolph Care 150.000 kr. ubeskåret til Røde Kors, fra salget af Açai Facial Oil, til organisationens arbejde i Brasilien med at bekæmpe COVID-19, blandt andet hos lokalbefolkningen i Amazonas. Støtten omfattede distribution af nødhjælp, sanitet, hurtige test af COVID-19 og uddannelse af et nationalt team, der trænes i psykosocial støtte, risiko- og katastrofestyring m.m.

2021 var stadig mærket af COVID-19, og tiden blev brugt på at planlægge renoveringen af den lokale skole, EMEIF São Sebastião. I foråret 2022, da regntiden stoppede, gik landsbyens beboere i gang. Skolens tag blev repareret, hvilket har elimineret lukkedage i regntiden, så alle 160 elever nu kan gå i skole uanset vejret. Installation af ventilatorer i klasseværelserne har bragt temperaturen ned fra ca. 36 grader til 28 grader. Renoveringen inkluderede også etableringen af et nyt klasseværelse til førskoleundervisning, hvilket betød, at 28 børn blev indmeldt. Og endelig er skolen nu udstyret med en vandfiltreringstank, så der er rent, koldt vand til rådighed for børnene.

Spire- og køkkenhaveprojektet, som blev sat i bero i 2020 pga. COVID-19, bygges ved den lokale skole, EMEIF São Sebastião, i oktober og november 2022. Spire- og køkkenhaven har en kapacitet til at producere op til 10.000 açaí-plantespirer og ca. 1000 grøntsager årligt. Produktionen af açaí-plantespirer vil bidrage til miljøgenopretning af de områder, hvor açai høstes. Køkkenhaven integreres i skoleaktiviteter, hvor børnene kan plante grøntsagsfrø og açai-plantespirer og lære om jordbevarelse. Råvarerne fra køkkenhaven bruges som supplement til skolemaden.

I slutningen af 2022 startede vi et nyt projekt med fokus på biodiversitet og reetablering af skov i det område i Amazonas, hvor açaibærrene høstes, for at bidrage til at styrke biodiversiteten, bevare og skabe robuste økosystemer i det Amazonas, som vi elsker.

I 2023 finansieres etableringen af en forsamlingshal, efter ønske fra lokalsamfundet. Her får befolkningen adgang til fællesarrangementer og sundhedsinitiativer – samt et sted hvor idrætsundervisningen kan foregå. Grundet projektets størrelse vil etableringen være et flerårigt projekt. Desuden går 4% af Rudolph Cares overskud til socialt arbejde – og i 2023 vil størstedelen af dette beløb gå til finansieringen af projektet i Nazarezinho do Meruú.

Høsten af Açai