.

12.12.2019

Dagens kalenderlåge 

… er et juletip til grønnere gaveindpakning. 

Vores gaver genererer glæde og velvære, men der følger også en masse indpakning med, som hurtigt bliver til affald, når gaven er pakket op. Lad os guide dig til tre grønnere metoder til gaveindpakningen. 

Æsker

Invester i nogle flotte æsker af god kvalitet, som du kan pakke dine gaver ind i - og bind en stor sløjfe omkring. Æsken kan bruges igen som ny gaveindpakning – eller den kan pynte i hjemmet, efter gaven er blevet pakket op. Måske du allerede ligger inde med gaveæsker, du selv tidligere er blevet foræret – måske en fra Rudolph Care? Giv dem fornyet liv og forær flere glæder i dem til jul. 

Stofindpakning

Måske ligger du inde med reststof, eller et stykke tøj, du faktisk aldrig fik brugt? Klip det til og pak gaverne ind i det. Med sløjfer, pynt og hvad der ellers hører til. Stoffet flosser ikke eller krølles til ukendelighed – og kan derfor bruges igen og igen. Hvis du vil lægge lidt flere penge i, kan du gøre stofindpakningen til en gave i sig selv – køb et smukt viskestykke, og pak gaven ind i det. Det efterlader dig med en gave helt uden aftryk, hvad angår indpakningen. 

Magasiner og aviser

Det kræver lidt mere finesse på den kreative front, men gamle magasiner og aviser er faktisk glimrende gaveindpakning. De kulørte sider, historierne og billederne giver dine gaver et utraditionelt udtryk, og kan ofte føre til gode snakke fra tryksagernes historier. 

De tre tips har genbrug til fælles. Nyt liv til ting, der bringer lykke og personlighed mere end blot en enkelt gang. Vi håber, at du vil give tippene videre – og huske dem år efter år. Vi ved godt, at gaveindpakningen er en lille dråbe i et meget stort julehav – men hvorfor ikke gøre det grønt, godt og skønt, når man kan?

Find sidste uges grønne tip her

Share on: