.

05.12.2019

Dagens kalenderlåge

… gemmer på et grønt tip til det bæredygtige juletræ.

Nok er træet grønt, men hvor grøn er juletraditionen omkring grantræet i stuen egentlig? Der er delte meninger om, hvad der er bedst og mest bæredygtigt – men uanset din filosofi, guider vi dig her til forskellige bæredygtige løsninger for årets juletræ. 

1) Et økologisk træ leveret med pedalkraft

På Rudolph Care kontoret har vi i år valgt at gå efter et smukt øko-grantræ, som pynter vores hovedkontor i Valby. Det kommer fra øko-juletræs-forhandleren Jul Til Døren, som leverer deres juletræer til hele hovedstaden på en fin budcykel. Når du vælger et økologisk træ, er de blevet til uden brug af pesticider – det gavner vores allesammens grundvand, og det er vi ret så vilde med hos Rudolph Care. 

Juletræ 2019

2. Den i potte, som bliver genplantet

Den mest cirkulære måde at have juletræ på er at levere det tilbage til naturen, når julen er slut. Det gør 100% ØKO - dit juletræ bliver leveret i en potte til din adresse, og når julen er ovre, henter de det hos dig igen og sørger for, at det får lov at leve videre og vokse sig større. Du kan også vælge at beholde træet og plante det i din egen have. Denne nytænkte måde at holde juletræ gør, at træet, som står i din stue, kan vende tilbage til at bidrage til opsamlingen CO2 – det er vi ret så vilde med!

 

3. Den alternative, udødelige – uden gran

Hvis et ægte træ ikke giver mening hjemme ved dig, kan du altid gå efter alternativet, som kan bruges år efter år og ikke fælder med grannåle. Danske Habitree laver eksempelvis nogle fine fortolkninger af juletræer, som både er FSC-mærkede og certificeret med Svanemærket. 

 

4. Et sidste lille tip…

Om du fælder selv eller køber et, der allerede er fældet, hos din lokale juletræshandler, så gå efter det uperfekte træ. Det er nemlig ret så sandsynligt, at de uperfekte træer aldrig bliver købt og ender som spild. 

Share on: