.

07.12.2019

Dagens kalenderlåge

… fortæller historien bag dette års Amazonas print, som er kreeret og designet af Cecilie Elisabeth Rudolph, i samarbejde med Andrea Elisabeth Rudolph. 

”På rigtig mange måder er Amazonas et ægte, levende juleeventyr. Magisk, mystisk, mørkt, varmt, og fyldt med det fineste af jordens herligheder – og på én gang så uvirkeligt og fantastisk”, fortæller Cecilie Elisabeth Rudolph, som ikke kun er de kreative hænder bag vores Amazonas-design, men også er søster til Andrea Elisabeth Rudolph. 

Cecilie har tidligere designet og kreeret print til Rudolph Care. Hun står blandt andet bag printet på hele vores solserie og gaveæsken Bon Voyage. I år står hun bag Amazonas, som pryder et udvalg af vores produkter – du kan klikke her for at se hele vores Amazonas-linje. Det farverige design er på mange måder en hyldest til den brasilianske regnskov og de lokale, som høster og transporterer de acaibær, vi bruger i Rudolph Care-produkterne. Vi er så taknemmelige for, at vi får lov til at bidrage til bevaringen af et vildtvoksende stykke regnskov med bruges af regnskovens powerbær. Du kan læse meget mere om, hvordan du blandt andet støtter et stykke af Amazonas, når du køber vores produkter her

Cecilie fortsætter: 

”I årets artwork har jeg ladet mig inspirere af Andrea og Rudolph Cares seneste tur til den brasilianske regnskov, hvor hun fulgte acai-høsten blandt lokalbefolkningen. Amazonas er min fortolkning og fascination af Andreas fortællinger fra hendes magiske genforening med regnskoven og dens folk. Og selvfølgelig acaibærret. Acaibærret er nøgleingrediensen i Rudolph Care-produkterne, som vokser vildt i toppen af palmerne i skyggen af regnskoven. Det er denne eksotiske vildskab, det sumpede terræn og den dybe junglestemning, jeg har forsøgt at indfange i mit artwork. Palmerne er håndtegnene sammen med alle lagene i junglens dybe flora. Nuancerne er grønne, blålige, brune og mørklilla med et strejf af lys, som kun lige når gennem palmetoppene. Jeg har virkelig forsøgt at illustrere det fantastiske sted, Andrea har fortalt så meget om.”

Med lanceringen af Amazonas-designet oplevede vi stor interesse og alskens beundring. Forslag til flere produkter med samme design regnede over os, men særligt ét gik igen – en plakat med selvsamme artwork. Det ønske har vi taget til os, og vi har netop lanceret et begrænset oplag af Amazonas-designet som plakat. Printet er A3-størrelse (29,7 x 42 cm) og er fremstillet af 100% genbrugsmateriale - og er naturligvis Svanemærket. Hvert eksemplar er nummereret i hånden. 

”Jeg er så stolt af, at min søsters artwork nu kan pryde så mange menneskers hjem. Og ikke mindst, at man nu kan invitere et lille og meget smukt stykke af Amazonas med ind i stuen. Jeg glæder mig til at hænge det op på min væg derhjemme og drømme mig væk i regnskovens mange lag, dens mystik og dens ro.” - Andrea Elisabeth Rudolph.

Find printet her eller shop nedenfor.

Share on: