Grøn indeni og udenpå #3

16.09.2019

Vi har forenet vores ingrediens-univers med troen på, at god kost kan nære og pleje vores indre skønhed. Her får du den tredje opskrift af fem; omelet med spinat, feta og chili. 

Med Firming Perfector Serum & Firming Therapy Moisturizers ankomst fulgte meget mere end nye produkter. Et hav af nye ingredienser sluttede sig også til flokken – ingredienser, du måske normalt forbinder med det grønne køkken. Opgraderingen af vores ingrediensliste har vi koblet sammen med vores overbevisning om, at vi må passe på og værne om det indre såvel som det ydre. Den vision deler vi med dygtige Marie Hertz. Marie driver spisestedet Birkemosegaard Køkken på Sjællands Odde og Det Økologiske Inspirationshus på Frederiksberg og har i anledning af vores lancering af de grønne heltinder skabt en række fantastiske opskrifter til dig – inspireret af netop de gode, nærende stjerneingredienser.

I løbet af september vil vi dele opskrifterne med dig her på Rudolph Stories. Denne gang er vores fokus på spinat. Du finder spinatekstrakt i både Firming Perfector Serum og Firming Therapy Moisturizer, som er fyldt med vitamin A, E, C og K og mineraler, der vitaliserer huden indefra. 

Omelet med spinat - opskrift fra Rudolph Care
Frokost i det grønne

Omelet med spinat, feta og chili

Til 2 personer

2 håndfulde frisk spinat
4 friske æg
1 spsk. smør + lidt ekstra
1 spsk. smuldret gede- eller fårefeta
En knivspids chiliflager
Lidt god olivenolie & citronsaft
Salt & peber

Skyl og slyng spinaten grundigt. Gem lidt friske blade til pynt.
Sautér spinaten i 30 sekunder på en varm pande og stil den til side.

Pisk æg, salt og peber. Lad smørret bruse op på panden. Hæld æggemassen på og begynd straks at skrabe massen ind mod midten. Fordel feta og spinat midt på æggene, når de begynder at samle sig. Løft panden og hæld, så du kan folde omeletten på midten omkring fyldet. Tilføj en ekstra klat smør og steg omeletten til den er sprød og gylden. Servér omeletten med undersiden op, drys med chili, salt og peber. Og pynt med de friske spinatblade, vendt i lidt olivenolie og citron. God appetit!

Køb Firming-produkterne her
Share on: