Kom og hep på Team Rudolph Care og vind lækre præmier på tirsdag

08.05.2019

Tirsdag d. 14. maj 2019 skal Team Rudolph Care spille fodbold for en bedre verden i anledning af dette års Global Goals World Cup, og vi mangler dig som hepper!Solcykel fra Rudolph Care

På tirsdag d. 14. maj 2019 skal Team Rudolph Care spille fodbold! Vi har taget udfordringen op og skal spille for en bedre verden og ikke mindst for at udbrede kendskabet til FN’s 17 verdensmål. Global Goals World Cup har faktisk gjort verdensmålene til en sport, og vi er vilde med det, så selvfølgelig melder vi os på banen med et stærkt damehold… men vi har brug for dig som hepper! 
 

Konkurrencer og gratis Rudolph Care solcreme

Vi vil elske at se så mange som muligt bakke op om GGW Cup, som bliver afholdt på tirsdag ved BLOX på Bryghuspladsen i København fra 16.00-20.30 (Bryghuspladsen 10, 1473 København). Dagen og aftenen kommer til at rumme meget mere end bare fodbold – Rita Blås Lopper vil være tilstede med tøj-loppemarked fra start til slut, der vil være spændende talks og paneldebatter, musik, madboder og meget andet, alt imens der bliver spillet 5v5-fodboldkampe. Derudover tager Team Rudolph Care selvfølgelig den velkendte solcykel med, som vil sørge for gratis solcreme til alle heppere. 

(Læs om konkurrencerne under billedet)

Konkurrencerne
 

Del dit kampråb og vind

Team Rudolph Care mangler et kampråb, og vi har brug for det bedste af slagsen – derfor har vi brug for din hjælp. Del dit bedste, sejeste, skøreste kampråb med os på Rudolph Cares Instagram-profil ved at kommentere et af vores opslag eller skrive direkte til os – du kan også bidrage ved at filme kampråbet på din Instagram-story, og tagge os med @rudolphcare . Vi vælger en vinder blandt alle de skønne bidrag d. 14/5 og bruger kampråbet på dagen – det bedste kampråb udløser et gavekort på 1000 DKK til www.rudolphcare.com

Kan du jonglere en fodbold? Så kan du måske også vinde…

Alle heppere kan som sagt besøge vores solcykel og smøre sig ind i gratis, lækker solcreme fra Rudolph Care, men ved solcyklen kommer der også til at være en anden konkurrence.  Den, der kan jonglere flest gange med vores fodbold, vinder nemlig også et gavekort på 1000 DKK til www.rudolphcare.com – vi finder den heldige vinder, når alle kampe er spillet færdigt d. 14/5. 

 

Du kan læse meget mere om Global Goals World Cup ved at klikke her, og du kan tilmelde dig eventet og holde dig opdateret på facebook her

Vi ses til en hyggelig og vigtig kampdag på tirsdag! 

Team Rudolph Care 

Shop
Share on: