AÇAI - fra palme til skønhedshylde

27.10.2019

Lad os forklare dig om vores arbejde med acai fra Amazonas – simpelt, i billeder og trin for trin. 

Acaibærret vokser vild i skyggen af regnskoven

Vores kærlighed til og brug af acaibærret har givet os mulighed for at tage del i bevaringen af et vildtvoksende stykke af regnskoven. Acaibærret vokser nemlig i skyggen af regnskovens palmer. Bevaringen af regnskoven er derfor et helt essentielt element i vores handel med acai. 

Vildtvoksende acaibær

 

Bærret høstes

Rudolph Care samarbejder med 150 lokale familier i Amazonas, som år efter år høster acai til os. Når bærrene skal høstes, klatrer de lokale plukkere op ad stammen med en lille sæk viklet som et reb om fødderne og håndplukker bærrene, som de lægger i kurve. Der går ca. tre fyldte kurve, som svarer til 100 kg acaibær, til en liter acaiolie.

Acai sejles til vores lokale samarbejdspartnere

Der findes mange forskellige former for regnskov i Amazonas, og den del, vi får vores acai fra, er af den type, man kalder flooded rainforest. Det betyder, at transporten hovedsageligt foregår på vandet, og derfor fragtes acaibærrene med sejlbåd til en nærliggende havn. Havnen er et pulserende knudepunkt, hvor lokale mænd om eftermiddagen mødes og løfter bærrene fra bådene. Stemningen på havnen fornemmer man fysisk, og den er nærmest levende. Råstyrken, blandet med varmen og den maskuline energi, er bjergtagende og fascinerende, og man kan bruge timer på blot at observere og suge stemning til sig.

Acai sejles på Amazonfloden

Acai bæres fra både

Acai-sejlads

Bærret dekonstrueres

Hos vores lokale samarbejdspartnere udvindes og raffineres acaiolien fra de mange bær. Første trin i den proces er at lade bærrene bløde op i varmt vand, hvorefter de tørres i solen. Det får frugtkødet til at løsne sig fra bærrets kerne, og det er fra netop frugtkødet, acaiolien udvindes. Men hvad så med resten af bærret? For at reducere spild, og for at udnytte det lille power-bær til dets ypperste, udvindes der også ekstrakt af frugtkødet, mens kernerne laves til granulat.

Andrea Rudolph hos vores lokale producent i Brasilien

 

Råmaterialet fragtes til Danmark

Olien fragtes derefter med skib til Danmark. Vi ved, at transport er en udfordring for miljøet og for vores ønske om at ville være så grønne og bæredygtige som overhovedet muligt - og derfor vælger vi aktivt søfart over luftfart, da denne transportform efterlader det mindste aftryk på kloden. 

Dine Rudolph Care favoritter bliver til

Når råmaterialet når frem til vores producent i Danmark, går kreationen af de færdige produkter i gang. At producere vores skønhedsprodukter i Danmark er også et vigtigt og aktivt valg for os. Lokal produktion har rødder i vores bæredygtighedsprincip, og med netop lokal produktion minimerer vi vores belastning på miljøet og praktiserer et mere omkostningsrigt, men meget grønnere alternativ til produktion udenfor Danmark. Udover det sikrer vi også med Danmarks love og overenskomster, at arbejdsforholdene er i orden for dem, der hver dag tager del i at producere Rudolph Care produkter.

Acai kerne

Nu er det din tur

Efter produktionen bliver produkterne håndpakket af menneskehænder, hvor der bliver kræset for de sidste deltaljer. Efterfølgende kan du besøge www.rudolphcare.com eller en af vores mange forhandlere og købe dine favoritter. En af Andreas absolutte favoritter er Acai Facial Oil, som består af ren, økologisk acaiolie. Hun fortæller: 

”Vores ansigtsolie er et lille mirakel, som giver min hud energi og nyt liv på selv den mest grå dag. Jeg har endnu ikke mødt nogen, der ikke er imponerede over den. Acai Facial Oil er ren, økologisk acaiolie, som har en unik kombination af antioxidanter, vitaminer og mineraler, som fugter huden, gør den smidig og giver den en dugfrisk glød – et bevis på, at det enkle kan være supereffektivt. Jeg vidste fra starten, at den her olie var noget helt særligt, og den dag i dag kan jeg stadig ikke undvære den”. 

Når du bruger dine Rudolph Care produkter, tænk da på denne rejse og på hvor mange kærlige menneskehænder, dit produkt og dets acai har været igennem. 

Du kan følge Andreas seneste besøg i Amazonas i videoen nedenfor. På turen besøgte hun selv og  datteren Isolde den lokale skole, familierne i regnskoven og fik lov til at følge acaihøsten på tætteste hold. 

 

Amazonas-favoritter
Share on: