Alt, du vil vide om solcreme

08.07.2019

Er du i tvivl, om du skal vælge SPF 15, 30 eller 50, og hvor meget solcreme der egentlig er nok? Måske mangler du råd til at smøre børnene grundigt ind? Og hvad med aftersun, solcreme til børn og korallernes ve og vel? Læs med her. Svanemærket naturlig og sikker solcreme fra Rudolph Care

Hvordan er jeg sikker i solen?

Solen er vidunderlig og farlig. Du skal derfor nyde den med omtanke. Husk Kræftens Bekæmpelses tre enkle råd:

Skygge: Nyd livet i skyggen mellem kl. 12-15, hvor solen er skarpest og for alvor viser sin styrke.

Solhat: Husk solhat og dæk huden til med løstsiddende tøj, når solen er på sit højeste.

Solcreme: Brug altid en god solcreme og brug rigeligt. Beskyt din hud hver dag. For det første glimt af forår til den sidste efterårsmorgen – og alle de dage ind i mellem, hvor solen titter frem. 

 

Hvad er UVA- og UVB-stråler?

Solens stråler indeholder to typer ultraviolette (UV) stråler; UVA og UVB. Det er lysstråler og kan ikke ses. Det
er vigtigt at beskytte sig mod begge stråler. UVB-stråler kan give solbrændthed, solskoldning og soleksem. UVB-strålerne er især dem, som giver risiko for hudkræft, mens UVA-strålerne kan ødelægge hudens DNA og medføre ældning af huden. Kræftens Bekæmpelse anbefaler, at man er ekstra påpasselig, når UV-indexet er 3 eller mere. Søg derfor skygge, solhat og solcreme.

 

Hvad er SPF og hvilken styrke skal jeg vælge?

SPF står for Sun Protection Factor og er den beskyttelse, produktet giver mod UVB-stråling. SPF-faktoren bestemmes ved at teste soleksponering på menneskehud, og mængden af creme, der skal på for at beskytte huden for at undgå solskoldning. 

Om du skal vælge SPF 15, 30 og 50 kan afhænge af mange ting. Ifølge den officielle anbefaling fra Sundhedsstyrelsen hedder det, at SPF 15 er nok i Danmark, men det kan i høj grad variere alt efter hudtype. Har du lys, skandinavisk hud, anbefaler vi, at du altid beskytter dig lidt højere med SPF 30 eller 50, hvis du skal opholde dig i solen i længere tid. Derudover anbefaler vi, at du bruger minimum SPF 30, hvis du bevæger dig hen, hvor solen er skarpere end i Danmark. Det er altid en god idé at tjekke UV-indekset og researche lidt på, hvor intens sol der er, hvor du rejser hen – men også at holde sig opdateret på solens intensitet i Danmark. 

Hvad er forskellen på fysisk og kemisk solfilter?

Solfiltre er de aktive ingredienser i din solcreme, som forhindrer UV-lys i at trænge igennem til huden, enten ved at reflektere eller absorbere solen stråler. Fysik filter reflekterer strålerne, mens kemiske filtre absorberer. Vi har valgt at anvende fem kemiske solfiltre, som alle lever op til EU's anbefalinger om optimal UVA- og UVB-beskyttelse og er godkendt af den nordiske Svane. Når noget er kemisk fremstillet, betyder det, at det er kontrolleret. Det gør det muligt at have 100% kendskab til indholdet og virkningen af det færdige produkt. Vi anvender kun den gode kemi i vores solserie og bruger forskellige kombinationer af solfiltre alt efter, hvilken solfaktor der ønskes; 

Ethylhexyl Triazone: Kemisk UVB-filter. 

Diethylamino Hydroxybenzoyl Hexyl Benzoate: Kemisk UVA-filter.

Diethylhexyl Butamido Triazone: Kemisk UVB-filter.

Bis-Ethylhexyloxyphenol Methoxyphenyl Triazine: Kemisk UVA-filter, som har en synergieffekt på UVB-filtre og andre UV-filtre. Olieopløseligt filter.

Bis-Ethylhexyloxyphenol Methoxyphenyl Triazine: Kemisk UVA-filter, som har en synergieffekt på UVB-filtre og andre UV-filtre. Vandopløseligt filter.

 

Hvor meget creme er nok?

Meget mere end du tror! Anbefalingen lyder, at du skal bruge en hel håndfuld creme, svarende til 40 ml, til hele kroppen, for at få den beskyttelse som SPF-tallet på produktet indikerer. Til ansigtet gælder det 1 teskefuld, svarende til 6 ml. Et barn har brug for en barnehåndfuld til hele kroppen. Det er dog ret meget, og nye undersøgelser fra Miljøstyrelsen viser også, at gennemsnitsdanskeren slet ikke bruger tilstrækkelig solbeskyttelse. Smøres en SPF 15 meget tyndt på huden er beskyttelsen reelt helt nede i en SPF 2-4, og det betyder potentielle solskader.

Vi anbefaler, at man smører sig ind to gange efter hinanden - smør generøst på for at få fuld beskyttelse, og følg i øvrigt anbefalingerne med at søge skygge. Og undgå solen i middagstimerne, for den bedste solbeskyttelse til din hud.

Husk altid at gensmøre, når du har badet eller svedt meget. Selvom produkterne er vandafvisende, mindskes solbeskyttelsen efter en tur i vandet.

Solcreme til børn - Kids Sun Lotion SPF 30 og 50 - fra Rudolph Care

Må man bruge resterne af solcremen fra sidste år?

Rudolph Cares solprodukter har en holdbarhed på op til seks måneder, efter de er taget i brug. Hvis du har en slat tilbage fra sidste sommer, som har været udsat for varme og sollys, anbefaler vi, at du kasserer den. Har du opbevaret den åbnede solcreme mørkt og køligt, kan du bruge den. Hvis du oplever, at solcremen lugter eller skiller, så skal den kasseres.

Læs også, hvordan du kan få brugt det sidste solcreme efter ferien lidt alternativt ved at klikke her.

 

Forringes filteret eller beskyttelsen af produktet har været åbent?

Beskyttelsen forringes ikke, men fordi solcremen består af økologiske, naturlige ingredienser med begrænset holdbarhed, kan vi ikke garantere, at din solcreme dufter og føles, som vi synes, den skal, hvis den har været åbnet og brugt i mere end seks måneder. Det er derfor, vi siger, at et åbnet solprodukt kun holder en enkelt solsæson.

 

Strandhusene i Tisvildeleje

Hvordan skiller Kids Sun Lotion sig ud fra resten af solserien?

I Kids Sun Lotion har vi fjernet de aktive ingredienser og den naturlige parfume. Man finde dog stadig lindrende, beroligende og fugtgivende ingredienser – eksempelvis agurk. Resten af solserien er udviklet til voksne og indeholder mange aktive ingredienser, som nærer og plejer huden i solen. Serien indeholder naturlig parfume.

 

Hvad betyder det, at solserien bærer Svanemærket?

Svanen er det nordiske miljømærke og din garanti for, at der tages særlige hensyn til miljøet og din sundhed. Og at kvaliteten er god. Svanen stiller skrappe krav til de solfiltre, der må anvendes i svanemærkede produkter. Der må ikke anvendes filtre, som er på EU's liste over stoffer, som er mistænkte for at være hormonforstyrrende eller klassificeret som allergene.

Derudover forbyder Svanemærket de to solfiltre Benzophenone-3 og Ethylhexyl Methoxycinnamate, som skader koraller – de har derfor, naturligvis, aldrig været at finde i vores solserie. 
 

Hvorfor er solserien ikke økologisk certificeret?

Det skyldes den simple grund, at vi ikke er enige i COSMOS’ solfilter-politik. De godkender kun fysiske filtre. Vi har valgt at anvende 5 effektive kemiske solfiltre, som hverken fedter, klistrer eller hvidter og samtidig beskytter effektivt mod både UVA og UVB. De 5 kemiske filtre er alle godkendt af det nordiske Svanemærke. Det er din garanti for, at der tages hensyn til dig, miljøet og din sundhed.

Vandafvisende og god sololie til kroppen fra Rudolph Care

Skader Rudolph Cares solserie korallerne?

Nej. Svanemærket, har i mange år forbudt Benzophenone-3 og Ethylhexyl Methoxycinnamate, som er de solfiltre, der skader korallerne under havets overflade, når du bader i havet med solcreme på. De solfiltre har derfor, naturligvis, aldrig været at finde i vores solserie. Læs mere om vores koralkærlighed her

 

Hvorfor er Kids Sun Lotion ikke Astma og Allergimærket?

Fordi solcremens konsistens, spreadability og egenskaber er vigtige for os. Vi har f.eks. tilsat nærende ingredienser som beroligende kamille og lindrende og fugtgivende agurk. Astma og Allergimærket godkender desværre ikke disse ingredienser, og derfor har vi fravalgt den certificering. Til gengæld er Kids Sun Lotion certificeret med det nordiske Svanemærke, som er din garanti for, at der tages særlige hensyn til miljøet og din sundhed. Og at kvaliteten er god.

 

Hvor meget økologi indeholder solserien?

Vores solserie indeholder mellem 20 og 25 procent økologiske ingredienser. Du kan se præcis, hvor meget økologi det enkelte produkt indeholder ved at kigge nederst på produktets ingrediensliste. 20 og 25 procent økologi lyder umiddelbart ikke af meget, men vand tæller f.eks. med som en naturlig ingrediens og ikke en økologisk. Vand (aqua på ingredienslisten) kan ofte være en hovedingrediens.

 

Indeholder solserien parfume?

Ja og nej. Kids Sun Lotion indeholder ikke parfume, mens resten af solserien er tilsat en delikat, naturlig parfume, som er fremstillet ud fra naturlige olier uden syntetiske indholdsstoffer. Vi har valgt en naturlig parfume, der er helt fri for de 26 allergene parfumestoffer, som flest mennesker reagerer kraftigst på og EU anbefaler, at man undgår.

Er solserien vandafvisende?

Ja, al solbeskyttelse, pånær vores solcreme til ansigtet, er vandafvisende. Efter badning og tørring vil noget af solbeskyttelsen dog være vasket af, selvom den er vandafvisende. For at få den fulde beskyttelse, skal du derfor huske at smøre dig ind efter en dukkert.

 

Hvorfor skal man bruge aftersun?

Altså, du SKAL ikke bruge aftersun, men det er en virkelig god idé efter en dag i solen. Aftersun reparerer og køler, og i vores solserie findes det både som en forfriskende spray, Aftersun Repair Spray, og som en kølende gel, Aftersun Shimmer Sorbet

 

Hvordan sikrer jeg bedst, at jeg har smurt mig selv og børnene grundigt nok ind?

Gå altid efter tommelfingerreglen: Én håndfuld til kroppen og én teskefuld til ansigtet. For at opnå optimal beskyttelse, anbefaler vi at man smører sig ind to gange – og simpelthen fordeler mængden på to indsmøringer. Det giver både din hud en chance for at kunne følge med og absorbere solcremen, og så er du i højere grad sikker på, at du ikke overser steder på kroppen. 

Pletter og misfarvning fra solcreme – hvad sker der?

Solcreme kan give pletter og smitte af på tøj og andre genstande. Lad derfor solcremen tørre helt ind, inden du tager tøj på - det er solfilteret, som beskytter mod solens UVA- og UVB-stråler, der i nogle tilfælde kan misfarve, og det forhindrer du bedre, hvis du lader dig lufttørre godt. Overvej også dit tøj- og håndklædevalg – lad måske det mest sarte tøj, den silkehvide kjole og de hvide håndklæder blive derhjemme. Du kan også minimere risikoen for pletter, hvis du vasker hænder efter indsmøring. 

Hvis uheldet er ude, anbefaler vi følgende:  

1. Påfør rigeligt flydende vaskemiddel til kulørte tekstiler direkte på pletten, og lad det virke natten over – eventuelt i en lukket plastikpose. Dette får tøjfibrene til at svulme op, så misfarvningen lettere kan løsne sig. 

2. Vask tøjet efter anvisningen på tekstilmærket. 

3. Gentag om nødvendigt processen 2-3 gange

 

VIGTIGT: Du må IKKE bruge vaskemiddel med optisk hvidt, blegemiddel eller pletfjerner med OXI-effekt, da det kan forværre pletterne og gøre dem sværere at fjerne.

 

Blød neglelak

Nogle solcremer kan opløse neglelak, og selvom det umiddelbart lyder lidt giftigt, så er der intet i solprodukterne produkterne, der er farligt. Fordi der i solcreme i dag er høj UV-beskyttelse – altså mange filtre, er man nødt til også at tilsætte en større mængde blødgørende olier for at sikre, at solcremen er nem at smøre på huden. Det er disse olier, der virker blødgørende på din neglelak. Dertil er kravene til lak også blevet skrappere, og de er derfor blevet lettere opløselige.

Køb vores svanemærkede solserie her
Share on: