Andrea gør sig klar til farver, fejring og fødselsdagsfest

31.01.2019

​Rudolph Cares 10-års jubilæum er nu kun en enkelt dag væk, og det betyder fest, farver og fejring ’en masse’. Med det følger dog planlægning og travlhed, og vi har derfor sat Andrea i stævne til en snak om, hvordan hun kommer allerbedst i feststemning og skaber overskud og lækkerhed i en hektisk tid. Andrea Elisabeth Rudolph i festtøjet

”I øjeblikket går jeg en vild og festlig tid i møde, hvor jeg selv og Rudolph Care skal være omdrejningspunkt for rigtig mange ting. Jeg skal have flotte kjoler på, bare ben og bare tæer i mine høje sandaler - selvom årstiden lige nu byder på lave temperaturer, har det faktisk aldrig stoppet mig i at klæde mig i lige det, jeg ville. Jeg skal holde tale, være på og jeg skal opretholde et energiniveau, og lige nu, hvor alting er hektisk, er det ikke nok med de otte timers søvn, jeg jo egentlig slet ikke får. Jeg fokuserer derfor på, hvor min krop føler sig forsømt. For mit vedkommende er det mine fødder, og derfor har jeg lige været til fodbehandling – ikke bare en pedicure, nej, sådan en rigtig grundig fodbehandling. Mine fødder bærer mig rundt hver dag, og det er på dem jeg har min balance. De er mit fundament. De har det dog hårdt om vinteren med gulvvarmen derhjemme, varme bade, og faktisk bare lidt for lidt kærlighed. Jeg kan mærke, at netop den behandling, selvom den næsten er usynligt for øjet, der ser, har skabt overskud i mit udseende og mit energiniveau. Det lyder måske lidt underligt, at så lille en ting kan gøre den store forskel, men jeg vil råde alle til at spørge kroppen om, hvad den har brug for. Hvad gør din ryg rank? Nogen oplever det efter en tur ved frisøren, andre efter en massage, nogle efter en ansigtsbehandling og nogle oplever det i noget så simpelt som at være fysisk aktiv. Man skal huske at se det misligholdte og anerkende at hele kroppen af brug for omsorg – det giver i hvert fald mig en helt anden energiindsprøjtning.”

Party essentials

”I forhold til min hudplejerutine op til en fest er der særligt én ting, der kan give mig feststemning i kroppen, og det er noget så simpelt som tid. Tid til ritualer. Jeg elsker at bruge lang tid på min rutine, fordi den går så hurtig til dagligt. Misforstå mig ikke; jeg er grundig, men det går stærkt. Det at have tid til at bevæge mig udover mine daglige hudplejeritualer er ren luksus for mig. Jeg elsker især at give Facial Scrub Mask tid – både til at skrubbe huden glat og ren, men også til at lade den sidde som en dyb fugtmaske. Den efterlader huden med en ideel base for masser af naturlig glød og fin festmakeup. Efter masken bruger jeg som regel Acai Facial Oil, fordi den topper den varme glød op og gør huden smidig. Jeg bruger tid på at massere olien ind i ansigtet, måske med en gua sha, ellers bruger jeg fingerkræfter. Den tid, jeg bruger på ansigtsmassagen, giver min hud dét ekstra – det øger blodcirkulationen og bringer masser af ny energi til ansigtet. Og så elsker jeg altså at gøre alt det her imens en god playliste spiller musik, jeg kan danse lidt rundt til og komme i feststemning af.”

”Noget helt andet jeg også sætter pris på, når jeg skal gøre mig klar til fest, er at dele det med en god veninde. Det er så fedt, når en veninde går på opdagelse i ens eget klædeskab og ser tøjet på en helt ny måde. Nye sammensætninger – det er som om det hele får nyt liv. Jeg elsker også at gå på opdagelse i mine veninders kjoler. En af de kjoler, jeg skal have på til fejringen i løbet af februar, har jeg lånt af en veninde. Smykker er også vigtige – jeg finder altid dem frem, som jeg aldrig rigtig får gået med. På den måde genopdager jeg både tøj og smykker og bliver bekræftet i, at jeg ikke altid behøver at købe nyt.”

 

Andrea 

Køb de essentielle festprodukter her
Share on: