Andrea om hud og rutiner i en skiftende årstid

08.10.2018

Kalenderen viser september, og vejret bliver køligere og friskere. For Andrea Elisabeth Rudolph betyder det ændringer i hendes hudplejerutine, hvor der bruges flere lag i takt med, at årstiden kalder på flere lag tøj. 

Andrea Elisabeth Rudolph glæder sig til at lukke efterårets varme lys ind, og begynde at bruge flere lag i sin skønhedsrutine - læs mere om hvordan hendes hudplejerutine ændrer sig

”Vi har haft en varm og ensartet sommer, men vi lever jo heldigvis i et land, hvor årstiderne skifter. I min rutine lever jeg altid efter, at ikke to dage er ens. Jeg tror, at det er vigtigt, at man bliver bedre til at lytte til sin hud, og til hvad den har brug for fra dag til dag. Man kan gøre meget for sig selv ved at pleje sin hud lækkert og velovervejet. I overgangen fra sommer til efterår har jeg især fokus på en masse fugt, og jeg begynder derfor at bruge lidt federe produkter. Jeg vender eksempelvis i stor stil tilbage til min Acai Anti-ageing Facial Oil, som kan give mit ansigt en masse fugt og intens pleje. Jeg tester i øjeblikket også nogle dejlige produkter, som forhåbentligt får lov at se dagens lys i Rudolph Care.”

Den økologiske ansigtsolie fra Rudolph Care er ideel til at opbygge og vedligeholde din glød året rundt

”I forhold til min rutine, kommer der flere lag til i takt med, at der bliver brug for flere lag tøj. I øjeblikket renser jeg først mit ansigt med Cleansing Milk fulgt af Facial Mist på en vatrondel, som en rensende skin-tonic. Efter det bruger jeg faktisk også vores fugtgivende mist, Mist Delight. Når misten er absorberet fortsætter jeg med Acai Anti-ageing Serum, efterfulgt af Facial Oil og ansigtscreme – selvfølgelig med absorberings-tid imellem lagene. Det er også vigtigt for mig at bevare min dejlige, brune sommerfarve og det er forudsat af masser af fugt. Jeg begynder så småt at blande Acai Body Lotion og Acai Body Oil igen, og så har jeg i øjeblikket et lille flip kørende med vores parfumer – både parfumeolien og eau de parfum. Jeg smører især parfumeolien, Signature Notes Huile de Parfum, på indersiden af knæ og lår, på siden af halsen og mine håndled – imens resten af kroppen nyder Signature Notes Eau de Parfum. Så, med masser af fugt og flere plejende lag i min rutine forbereder jeg min hud på det dejlige efterår.” 

Shop Bloggen
Share on: