Andrea om intuitiv hudpleje

22.04.2019

Andrea Elisabeth Rudolph fortæller om, hvorfor du bør overveje at slå op med den rigide skønhedsrutine, og hvordan intuition kan tage dig langt på rejsen mod sund og lækker hud. Andrea Rudolphs ansigtsmist

“Jeg oplever så ofte et bombardement af råd om, hvordan man skal behandle sin hud. Jeg møder mange kvinder, som har fået at vide, at de skal bruge et bestemt produkt eller rense deres hud på en bestemt måde for at få den hud, vi alle sammen drømmer om. Jeg oplever dog ofte, at folk glemmer at lytte til deres hud, og at vi er blevet bange for at gøre ‘noget forkert’. Men intuition er et glimrende pejlemærke – også når det gælder hudpleje. Jeg tror på, at du skal turde eksperimentere med, hvad der føles godt og rigtigt for dig. Ingen ved det bedre end dig.”

Intuitiv hudpleje - Rudolph Care

”Ligesom med sult er det afgørende, at vi mærker efter, hvad vores hud har brug for. Huden har nemlig forskellige behov fra dag til dag: ‘Min hud er tør i dag, så den har brug for ekstra fugt’ eller ‘Min hud er lidt rød, så den har brug for noget, der lindrer og dulmer.’ Og nogle dage handler det bare om at skabe mere tid til selvomsorg. Min hud afslører altid, hvordan jeg har det: Hvis jeg er træt, stresset, eller hormonerne suser derudaf, kan man se det på min hud. Og der er ikke to dage, der er ens. Så jeg må acceptere, at hudens behov varierer og også ændrer sig med tiden.”

”Misforstå mig ikke – rutiner er ofte gode og sunde for huden, men jeg er sikker på, man kommer aller tættest på den helt rigtig følelse og udstråling, hvis man går lidt mere med mavefornemmelsen og lidt mindre med reglerne” 

 

Andrea 

Intuitiv hudpleje fra Rudolph Care
Share on: