3 ansigtsmasker til koldere tider

31.10.2018

Sådan bruger du dine Rudolph Care produkter som nærende, fugtgivende og plejende masker. 

Ansigtsmasker fra Rudolph Care

Den oplagte

I vores rosa produktserie findes Acai Facial Scrub Mask, som er et skrubbende, fugtgivende og nærende 2-i-1-produkt, som både kan bruges som en rens og en fugtgivende maske. Hvis du vil bruge produktet som rens, skal du nøjes med at massere det grundigt ind i huden og skylle det af med lunkent vand. Hvis du har lidt mere tid og vil bruge det som maske, skal du blot lade det sidde i 15-20 minutter og skylle med lunket vand (eller gå i bad) efterfølgende. Imens du venter på, at de fugtgivende, økologiske olier trænger ind i huden og nærer i dybden, kan du jo udnytte tiden; nyd en varm kop te, hæng vasketøjet op eller smør ungernes madpakker. 

Miks en ansigtsmaske fra Rudolph Care

Den alternative

Andrea Elisabeth Rudolph anbefaler, at man bruger den rige og intensive pleje, man får fra Acai Body Balm lidt alternativt:

"Det er ikke kun kroppen, der kan nyde godt af den bløde balm. Flere af vores Rudolph Care-kunder, og også mig selv, sværger til at bruge balmen som natcreme eller natmaske, fordi den gør huden gennemblød og glat. Du kan både bruge balmen alene eller mikse din egen maske:

Bland Body Balm med Anti-ageing Serum og Facial Oil for at få en ultra fugtgivende ansigtsmaske, der er en sand skønhedsbooster for din hud, når klimaet skifter. Balmens rige konsistens sammen med den rene, fløjlsbløde acaiolie fra Facial Oil og den lette gelkonsistens fra din serum - giver dig den lækreste ansigtsmaske. Påfør masken og lad den trænge helt ind i huden. Den skal ikke skylles af efterfølgende, så brug den gerne om aftenen, hvor balmen og olierne kan trænge dybt ind. De aktive ingredienser fra bl.a. acai, sheabutter, spirulina, jojoba, og abrikoskerneolie arbejder i synergi med hinanden, når de blandes - og virker som en opstrammende, udglattende og plejende kur for din tørstige hud." 

Acai Cleansing Foam sammen med Acai Facial Scrub Mask fra Rudolph Care

Den miksede

Acai Facial Scrub Mask efterlader et plejende lag olie på huden, men hvis ikke man er til det, kan man mikse den med Acai Cleansing Foam. Det rensende skum sørger nemlig for, at olien løsner sig fra huden. De to produkter arbejder effektivt sammen som maske og både renser og fugter huden. Hvis du har kombineret eller fedtet hud, kan dette være en fordel, så den overskydende olie fra Facial Scrub Mask ikke får lov at sidde på huden og gøre den mere fedtet end højst nødvendigt.

Shop Bloggen
Share on: