En blødgørende gave

03.09.2018

Vi har sagt det før - og nu siger vi det igen: Hudplejeprodukter skal ikke bare stå på skønhedshylden; de skal bruges! Vi drømmer om, at alle vores produkter bliver brugt og skaber glæde, og derfor har vi en særlig overraskelse til dig.

 

Body Balm fra Rudolph Care

 

Gennem hele september måned pakker vi vores populære Acai Body Balm (værdi 425 DKK) med som gave i alle danske ordre over 500 DKK - så længe lager haves. Balmen har nemlig en minimum holdbarhed til oktober - men vi tænker, at balmen vil forkæle din hud ind i efteråret.

Body Balm er ren luksus for din hud. Fem forskellige, økologiske olier og blød, blød sheasmør er kombinationen, som især tør hud elsker. Konsistensen er blød som smør, duften er karakteristisk, men blid, og resultatet er fugtmættet, smidiggjort og glødfyldt hud – overalt, hvor du vælger at bruge den.

Rudolph Care Body Balm 145ml til tør hud

Andreas Elisabeth Rudolphs tip 

Miks din egen fugtmaske med Body Balm

 

"Det er ikke kun kroppen, der kan nyde godt af den bløde balm. Flere af vores Rudolph Care-kunder, og også mig selv, sværger til at bruge balmen som natcreme eller natmaske, fordi den gør huden gennemblød og glat. Du kan både bruge Balmen alene eller mikse din egen maske:

Bland Body Balm med Anti-ageing Serum og Facial Oil for at få en ultra fugtgivende ansigtsmaske, der er en sand skønhedsbooster for din hud, når klimaet skifter. Balmens rige konsistens sammen med den rene, fløjlsbløde acaiolie fra Facial Oil og den lette gelkonsistens fra din serum - giver dig den lækreste ansigtsmaske. Påfør masken og lad den trænge helt ind i huden. Den skal ikke skylles af efterfølgende, så brug den gerne om aftenen, hvor balmen og olierne kan trænge dybt ind. De aktive ingredienser fra bl.a. acai, sheabutter, spirulina, jojoba, og abrikoskerneolie arbejder i synergi med hinanden, når de blandes - og virker opstrammende, udglattende og boostende for din tørstige hud."

- Andrea Elisabeth Rudolph 

Shop Bloggen
Share on: