Acai Roll-on Deo – den lille, naturlige hverdagshelt

13.03.2019

.. et par komplimenter til en Rudolph Care bestsellerDeodorant fra Rudolph Care - svanemærket roll-on deo

Der er mange søde ord at sige om Acai Roll-on Deo, men særlig tre ting skiller sig ud. 

Lader huden ånde

Med Acai Roll-on Deo kan du lade din hud ånde og samtidigt være beskyttet mod dårlig lugt. Når man sveder, er det kroppens måde at skille sig af med affaldsstoffer på, og det lader Acai Roll-on Deo kroppen gøre på helt naturlig vis - mens dens naturlige krystal, potassium alum, indkapsler svedlugten. 

Passer på den udsatte hud

Huden under armhulerne er ofte udfordret fra eksempelvis barbering og friktion, og derfor har vi tilsat plejende, naturlige ingredienser, som vil tage sig kærligt af huden. Aloe vera og kamille er blandt disse ingredienser, og de er særligt gode på grund af deres kølende og beroligende effekt. 

Naturlig, velkendt duft

Acai Roll-on Deo bærer vores velkendte Rudolph Care signaturduft, som er i størstedelen af vores rosa produkter. Og netop den lette, naturlige duft giver det sidste, afgørende strejf af velvære og hverdagsluksus. 

Shop den lille hverdagshelt her
Share on: