Glow-guide #1: After-glow med Shimmer Sorbet

05.08.2019

Solmættet hud + Aftersun Shimmer Sorbet = sund, strålende after-glow. Læs mere her. Aftersun med glimmer - kølende og fugtgivende Aftersun Shimmer Sorbet fra Rudolph Care

Efter en dag i solen, måske med for meget sol, kan huden have brug for ekstra pleje. Og måske endda en redning. Det er det, vi har aftersun til, som med sin kølende effekt ”slukker” solvarm hud. Men hvorfor ikke have et produkt, der både reparerer, køler og får huden til at funkle? Det tog Andrea Elisabeth Rudolph til sig og udviklede Aftersun Shimmer Sorbet

Konsistensen er gel-agtig, luftlet, og så smelter den ind i huden og lægger sig som et glitrende lag på din solvarme hud. Din glød kommer for alvor til sin ret med Aftersun Shimmer Sorbet, fordi den toner huden med både naturlige, plejende ingredienser og det naturligt glitrende mineral, mica, som får din hud til at stråle af liv og sommervibrationer. Selvom ferien er slut. 

For at holde din sommerglød i live, kan du bruge den i sensommeren, alene eller ovenpå din bodylotion, selvom du ikke har været i solen. Brug den efter et bad på ren hud – eventuelt efter du har skrubbet huden glat og blød med body scrub. Den kan bruges over hele kroppen, men særligt arme, ben og brystet er ideelle steder at lade den funkle og glitre på huden. 

Et ekstra tip til den rige aftersun er at bruge den til et strålende og glossy look i ansigtet. Dup den på kindben, tindinger og over øjenlågene, og brug den sågar til hårspidserne, hvis der sidder overskydende produkt på hænderne – det giver lokkerne pleje og shine. 

Køb Aftersun Shimmer Sorbet her
Share on: