Grøn indeni og udenpå #1

10.09.2019

Vi har forenet vores ingrediens-univers med troen på, at god kost kan nære og pleje vores indre skønhed.Avocado

Med Firming Perfector Serum & Firming Therapy Moisturizers ankomst fulgte meget mere end nye produkter. Et hav af nye ingredienser sluttede sig også til flokken – ingredienser, du måske normalt forbinder med det grønne køkken. Opgraderingen af vores ingrediensliste har vi koblet sammen med vores overbevisning om, at vi må passe på og værne om det indre såvel som det ydre. Den vision deler vi med dygtige Marie Hertz. Marie driver spisestedet Birkemosegaard Køkken på Sjællands Odde og Det Økologiske Inspirationshus på Frederiksberg og har i anledning af vores lancering af de grønne heltinder skabt en række fantastiske opskrifter til dig – inspireret af netop de gode, nærende stjerneingredienser.

Avocado-drik - morgen boost med kombucha

I løbet af september vil vi dele opskrifterne med dig her på Rudolph Stories, og her får du den første af slagsen – et grønt boost med avocado, æble og kombucha. Hovedingrediensen er her den rige avocado. I Firming Therapy Moisturizer og Firming Perfector Serum finder du avocadoekstrakt- og olie, som kommer dehydreret hud til undsætning og gør den blød og smidig.

Morgenboost

Avocado-æbledrik med kombucha 

Til 2 personer

1 moden avocado
2 dl. god ufiltreret æblemost – eller din egen most, lavet på friske æbler i din juicer
2 dl. kombucha (findes i de fleste supermarkeder eller helsekostbutikker)

Blend ingredienserne og smag til med lidt mere most eller kombucha, alt efter din smag.

Servér og nyd drikken med det samme.

Køb Firming-produkterne her
Share on: