Grøn indeni og udenpå #4

16.09.2019

Vi har forenet vores ingrediens-univers med troen på, at god kost kan nære og pleje vores indre skønhed. Her får du den lækre og snack-indbydende opskrift på dampet broccoli med yoghurt, dukkah og mynte. 

Med Firming Perfector Serum & Firming Therapy Moisturizers ankomst fulgte meget mere end nye produkter. Et hav af nye ingredienser sluttede sig også til flokken – ingredienser, du måske normalt forbinder med det grønne køkken. Opgraderingen af vores ingrediensliste har vi koblet sammen med vores overbevisning om, at vi må passe på og værne om det indre såvel som det ydre. Den vision deler vi med dygtige Marie Hertz. Marie driver spisestedet Birkemosegaard Køkken på Sjællands Odde og Det Økologiske Inspirationshus på Frederiksberg og har i anledning af vores lancering af de grønne heltinder skabt en række fantastiske opskrifter til dig – inspireret af netop de gode, nærende stjerneingredienser.

I løbet af september vil vi dele opskrifterne med dig her på Rudolph Stories. Denne gang er ingrediensen i fokus meget eksplicit – nemlig broccoli. Du finder broccoli-olie i både Firming Perfector Serum og Firming Therapy Moisturizer, som giver huden en unik udstråling fra dens rige indhold af erucin-fedtsyre.

Broccoli nips - en opskrift fra Rudolph Care
Grønne nips

Dampede broccoli med yoghurt, dukkah og mynte

Til 2 personer

Dukkah
1 spsk. ristet sesam
1 spsk. ristet mandler
1 tsk. ristet spidskommen
1 tsk. sumak
1 tsk. chiliflager
1 tsk. flage salt

Dampet broccoli
400 g skyllet broccoli eller broccolini
1 dl yoghurt 10%
10-15 blade frisk, arabisk mynte

Dukkah

Kom alt i en kaffekværn, morter eller miniblender og blend det sammen i 30 sek. Kom dukkah'en i et lille glas. Her er dukkah nok til flere dage.

Dampet broccoli

Kog vand op i en gryde. Damp broccolien i et dørslag, placeret over vandet og under låg i 2-4 minutter. Broccolien skal være irgrøn og stadig have bid. Kom den på en tallerken og lad den køle lidt af.

Rør yoghurten, så den bliver mere lind og hak mynten ganske lidt.
Anret broccolien på et flot fad. Fordel yoghurten fint og drys med dukkah og mynte. Servér med det samme. Velbekomme! 

Køb Firming-produkterne her
Share on: