Rudolph Cares juleopskrifter

Af alle tider på året er december måneden, hvor der for alvor gang i køkkenerne og kogebøgerne rundt omkring i landet. Og i den anledning deler vi i Rudolph-teamet ud af vores bedste opskrifter på julemad sammen med et par gode tips & tricks. 

Lussekatter

Emily deler sin opskrift på svenske lussekatter:
150 g smør
5 dl mælk
50 g gær
250 g kvark
1 æg
0,5 g safran
1,5 dl rørsukker
0,5 tsk salt
ca. 1150 g hvedemel
1 sammenpisket æg til pensling og rosiner til pynt

Smelt smørret og tilsæt mælken. Smuldr gæren i en røreskål og hæld smørmælken (den skal være ‘fingervarm’) over og rør gæren ud heri. Tilsæt de øvrige ingredienser og ælt dejen godt. Dæk skålen med et fugtigt viskestykke og lad dejen hæve et lunt sted (uden træk) i ca. 30 minutter. Dæk et par bageplader med bagepapir og tænd ovnen på 210 grader. Slå dejen ud og ælt den igennem. Del den derefter i 15-20 stykker, der rulles til pølser og formes som et S, hvor enderne rulles op og en rosin placeres i hver ‘oprulning’, eller som et kors hvor to S’er lægges hen over hinanden. Pensl lussekatterne med sammenpisket æg og bag dem i ca. 8-10 minutter. Serveres lune med koldt smør.

Havtorn med sukker - rystehavtorn

Andreas ’rystehavtorn’ er et sikkert hit: 
”Min nemmeste juleopskrift er på ’rystehavtorn’. Det får vi hver jul i stedet for rysteribs. Man blander simpelthen bare havtorn (friske eller frosne – det er lige meget) og økologisk rørsukker. Mængden af sukker tager jeg altid lidt på slum – det kommer jo an på, hvor sødt man vil have det. Jeg fryser altid blanding ned, når jeg har lavet den. Det gør det også til tilbehør, man kan lave flere dage i forvejen – det er jo skønt! Når jeg så skal bruge dem, serverer jeg dem blot i en flot serveringsskål – de tør hurtigt op.” 

Louise deler sin simple opskrift på rødkålssalat:
”Opskriften er så nem og enkel - man skal bare blande frisk, hakket rødkål med mandariner, hasselnødder og lidt revet/hakket gulerod eller hvidkål. Slut af med saften fra en appelsin og bland salaten godt.” 

Sunde havregrynskugler

I Janes køkken er der ingen opskrifter, men masser af øko-kærlighed: 
”I mit køkken foregår alt på slum – og jeg har faktisk tyvstjålet Andreas opskrift på rystehavtorn, som alternativ til rysteribs. Det smager perfekt til andestegen juleaften og sikrer en bunke gode C-vitaminer i den mørke vintertid. Derudover så har jeg fundet ud af, hvor let det egentlig er at lave rødkål selv, 100% økologisk og uden e-numre - I LOVE IT!”

Annettes opskrift er i den lidt mindre syndige ende – nemlig dadel/havregrynskugler uden tilsat sukker:
2 håndfulde mandler
20 dadler uden sten
1 spsk kokosolie
3-4 spsk kakaopulver
2 spsk havregryn

Blend mandlerne først, kom derefter resten af ingredienserne i og blend det til en fast masse. Tril til små kugler og vend dem i fx kokos, havregryn eller frysetørret hindbær. Opbevar dem på køl. Enjoy <3

Julebag

Krydderier

Camilla D. deler et lille tip til stegen:
”Tricket er jo at lave både flæskesteg og and på grillen. Det er så lækkert, og flæskestegen får de sprødeste svær!” 

Helene deler sin opskrift på hjemmelavet rullepølse:
”I min barndom var vi altid hos mine bedsteforældre til julefrokost 1. juledag. Her blev alt lavet fra bunden, og særligt husker jeg den hjemmelavede rullepølse. Da jeg blev voksen, lærte min mormor mig at lave den. Siden har jeg altid sørget for, at der er hjemmelavet rullepølse til juledagene.” 

1 økologisk saltet svinelag
1/2 tsk allehånde
1/2 tsk merian
1/2 tsk nelliker
1/2 tsk ingefær
1 tsk peber
2 hakket skalotte løg

Alle krydderierne stødes i en morter. Derefter fordeles de sammen med de hakket løg ud over svinelaget. Slaget rulles sammen og strammes til med bomuldssnor. Den rullede “pølse” kommes i en stegepose (for at holde på saften) og steges i ovnen i 1,5 time ved 180 grader. Derefter kommes rullepølsen i en presser i køleskabet i 2 døgn - så start i god tid :-) 

Norske krumkaker

Camilla S. deler opskriften på de traditionelle, norske krumkaker:
”Min skjønne svigermor lager krumkaker hver jul til oss. De er det beste vi vet, og vi må gjemme kakeboksen så den ikke blir spist opp på en kveld. De er enkle å lage, og man trenger ett krumkakejern og eventuelt en krumkakepinne som utstyr.”

4 egg
250 g sukker
250 g smeltet smør
250 g hvetemel
½ ts malt kardemomme (valgfritt) 

Visp egg og sukker til eggedosis. Rør i smør, mel og kardemomme. La røren svelle i ca. 15 minutter. Legg en stor teskje røre på midten av det varme jernet. Stek kakene gyllengule ved svak varme. Form til kremmerhus rundt en krumkakepinne raskt mens kaken fremdeles er rykende varm. Dersom du vil forme kakene til strull (et rett rør) bruker du en pinne og ruller kaken rundt. Du kan også legge kakene over en kopp. Da får du en form som du kan fylle med krem og gjerne friske bær. Oppbevar krumkakene i tett boks. 

Line deler opskriften på sin mormors juleblondesmåkager:
1 økologisk æg
2 spsk melis
6 store spsk farin
1 strøget tsk vanilje
1 strøget tsk natron
125 g smør
100 g hvedemel

Alle ingredienserne røres sammen til en masse. Til sidst kommes grovhakket chokolade, samt grovhakkede, økologiske hasselnødder i dejen. Kom massen på en velsmurt plade med en ske. Småkagerne bliver helt blonde tynde ved bagning. Bages i forvarmet ovn ca. 200 gr. 

Ida deler opskriften på waldorfsalat:
3 epler
3 stilker stangselleri
100 g valnøtter
200 g ananas i biter
200 g blå druer (+ ekstra til pynt)
3 dl kremfløte
165 g majones
2 spsk ananassaft

Del opp epler, ananas, valnøtter i små biter. Del stangsellerien i tynde skiver og druene i to. Pisk kremfløte til luftig krem, vend inn majones og tilset epler, stangselleri, ananas og valnøtter. Rør inn ananassaften. Topp med druer og valnøtter

Julesmåkager
Shop Bloggen
Share on: