En lille olie med en smuk rejse

07.10.2019

Din Acai Facial Oil starter som et bær på en palme, før den starter rejsen mod din skønhedshylde.

 

Acaibærret plukkes

Dybt i Amazonas’ regnskov vokser acaibærrene vildt i skyggen af regnskovens palmer. Rudolph Care samarbejder her med 150 lokale familier, som år efter år høster acai til os. Ikke nok med at Andrea Elisabeth Rudolph på sine rejser til Brasilien har skabt et særligt bånd til familierne, så er vores samarbejde også et led i bevaringen af regnskoven – verdens lunger. Det er vi umådeligt stolte af. Når bærrene skal høstes, klatrer de lokale plukkere op ad stammen med en lille sæk viklet som et reb om fødderne og håndplukker bærrene, som de lægger i kurve. Der går ca. tre fyldte kurve, som svarer til 100 kg acaibær, til en liter acaiolie.

Andrea og acai i Brasilien

Acai sejles til lokale samarbejdspartnere

Der findes mange forskellige former for regnskov i Amazonas, og den del, vi får vores acai fra, er af den type, man kalder flooded rainforest. Det betyder, at transporten hovedsageligt foregår på vandet, og derfor fragtes acaibærrene med sejlbåd til en nærliggende havn. Havnen er et knudepunkt, hvor lokale mænd om eftermiddagen mødes og løfter bærrene fra bådene. Stemningen på havnen fornemmer man fysisk, og den er nærmest levende. Råstyrken blandet med varmen og den maskuline energi er bjergtagende og fascinerende, og man kan bruge timer på blot at observere og suge stemning til sig. 

Acaibær bæres i land i Brasilien

Bærret bliver til olie

Hos vores lokale samarbejdspartnere udvindes og raffineres acaiolien fra de mange bær. Første trin i den proces er at lade bærrene bløde op i varmt vand, hvorefter de tørres i solen. Det får frugtkødet til at løsne sig fra bærrets kerne, og det er fra netop frugtkødet, acaiolien udvindes. Men hvad så med resten af bærret? For at reducere spild, og for at udnytte det lille power-bær til dets ypperste, udvinder vi også ekstrakt af frugtkødet, mens kernerne laves til granulat.

Acaibær

Råmaterialet fragtes til Danmark

Olien fragtes derefter med skib til Danmark. Vi ved, at transport er en udfordring for miljøet og for vores ønske om at ville være så grønne og bæredygtige som overhovedet muligt - og derfor vælger vi aktivt søfart over luftfart, da denne transportform efterlader det mindste aftryk på kloden. 

Det færdige produkt tager sin form

Når råmaterialet når frem til vores producent i Danmark, går kreationen af det færdige produkt, Acai Facial Oil, i gang. Acai Facial Oil består hovedsageligt af den rene, økologisk acaiolie tilsat en smule e-vitamin og vores naturlige signaturparfume. At producere vores skønhedsprodukter i Danmark er også et vigtigt og aktivt valg for os. Lokal produktion har rødder i vores bæredygtighedsprincip, og med netop lokal produktion minimerer vi vores belastning på miljøet og praktiserer et mere omkostningsrigt, men meget grønnere alternativ til produktion udenfor Danmark. Udover det sikrer vi også med Danmarks love og overenskomster, at arbejdsforholdene er i orden for dem, der hver dag tager del i at producere Rudolph Care produkter.

Facial Oil fra Rudolph Care

Nu er det din tur

Efter produktionen af Acai Facial Oil bliver olierne håndpakket af menneskehænder, hvor der bliver kræset for de sidste deltaljer. Efterfølgende kan du besøge www.rudolphcare.com eller en af vores mange forhandlere og erhverve dig en sand Rudolph Care-klassiker. Andrea kan selv ikke undvære sin daglige dosis af de gyldne dråber: “Vores Facial Oil er et lille mirakel, som giver min hud energi og nyt liv på selv den mest grå dag. Jeg har endnu ikke mødt nogen, der ikke er imponerede over den. Facial Oil er ren, økologisk acaiolie, som har en unik kombination af antioxidanter, vitaminer og mineraler, som fugter huden, gør den smidig og giver den en dugfrisk glød – et bevis på, at det enkle kan være supereffektivt. Jeg vidste fra starten, at den her olie var noget helt særligt, og den dag i dag kan jeg stadig ikke undvære den.”. Når du bruger Acai Facial Oil, tænk da på dens lange rejse og på hvor mange kærlige menneskehænder, den har været igennem. Luk øjnene og duft til olien. Den dufter nemlig af sin oprindelse – regnskov, jord, træ og naturlighed.

Rudolph Care har dedikeret efteråret 2019 til at sætte ekstra kærligt fokus på Brasilien og vores samarbejde med de mange lokale i Amazonas. Det er nemlig i efteråret, at høsten af de mange bær begynder. Vi har derfor skabt en helt særlig version af den populære ansigtsolie; den hedder Acai Facial Oil Limited Edition (30 ml) og indeholder dobbelt så meget som den normale ansigtsolie - hvilket betyder at din følelse af hverdagsluksus nu holder dobbelt så længe. 

Samtlige indtægter fra salget af de første 300 olier går ubeskåret til at støtte bæredygtige initiativer, skabt af lokalbefolkningen i Amazonas. Du hjælper, blandt andet, med at starte en planteskole i samarbejde med den lokale skole, hvor børnene vil blive undervist i lokale dyrkningsmetoder, kompostering, affaldshåndtering og bæredygtighed. 

 

Share on: