Go Green #4: Naturligt og bionedbrydeligt tyggegummi

Tyggegummi er for mange et uundværligt element i dagligdagen, som man ikke tænker videre over, men det mindset vil vi gerne udfordre. Læs om, hvordan du kan blive en grønnere forbruger gennem dit valg af tyggegummi.

Natur i Vejby

Ved du egentlig, hvad tyggegummi indeholder? Nej? Det forstår vi godt. Det vidste vi heller ikke, før folkene bag True Gum fortalte os lidt om det. True Gum er et 100% naturligt, bionedbrydeligt og vegansk certificeret tyggegummi, og dermed et vigtigt og grønt alternativ til konventionelt tyggegummi. 

Langt de fleste almindelige stykker tyggegummi produceres nemlig på en syntetisk udviklet plastik-kerne. Det betyder, at tyggegummiet ikke forgår, hvis det lander på gaden eller i naturen. Desuden indeholder mange tyggegummiprodukter også omdiskuteret kemi, som kan have negativ effekt på den, der tygger. Begge dele er noget rod, og derfor har True Gum skabt et bæredygtigt stykke tyggegummi. Det er dansk produceret, fri for uønsket kemi samt helt og aldeles naturligt og bionedbrydeligt – det er med andre ord sikkert for både dig og miljøet.

Mange af vores værdier i Rudolph Care går igen i True Gum, og vi elsker, at flere melder sig ind i bæredygtighedsklubben med nye, innovative produkter, der både passer på mennesker og planeten. 

Vi ser så gerne, at flere får kendskab til grønne alternativer som dette, og derfor sender vi, i samarbejde med True Gum, en pakke naturligt tyggegummi med hver webshop-ordre lagt på www.rudolphcare.dk

Kampagnen gælder resten af september måned fra d. 14.09.2018 så længe lager haves. 

Shop Bloggen
Share on: