Nye, grønne Rudolph Care-heltinder

28.08.2019

Hold øje d. 2. september 2019 - læs mere her

Mandag d. 2. september 2019 bliver en festdag uden lige af den helt grønne slags, som  bringer to Rudolph Care nyheder til din og vores skønhedshylde. Du kan glæde dig til avancerede formler sammensat af effektive naturlige ingredienser, som sætter rammen om et nyt serum og en ny ansigtscreme – omlidt byder vi velkommen til Firming Perfector Serum og Firming Therapy Moisturizer. Vi kalder dem også ’The Firming Couple’ – tilsammen og i synergi med hinanden er de nemlig en powerfuld kombination af fugt og fylde, som udspringer fra et nyt, stærkt og grønt hjørne i vores Rudolph Care univers.

Firming Perfector Serum er et powerfuldt skønhedsboost til den erfarne hud; et effektivt selvforsvar, der udglatter, giver naturlig fylde og leverer synlige resultater. For vi elsker smilerynker, glimt i øjet, glød og friske kinder, men erstatter gerne tørhedsrynker med velnæret hud – fuld af liv.

Firming Therapy Moisturizer er på samme måde en sand fugtbombe til den modne hud. Den er ideel for dig, der ønsker blødhed, ekstra fugt og et opstrammende boost fra aktive ingredienser. En velplejet, smidig effekt kan mærkes her og nu, mens hudens tilstand optimeres og løftes på sigt.

Ingredienserne er mange, grønne og effektive. I Firming Perfector Serum finder du blandt andet æblestamcelle-ekstrakt, som hjælper hudens naturlige evne til at forny sig; avocado-ekstrakt, som er rig på fugt og umættede fedtsyrer, der blødgør tør hud; og spinat-ekstrakt, som er fyldt med vitamin A, E, C, K og mineraler, der virker genoplivende på hudens vitalitet. Med Firming Therapy Moisturizer beriges huden blandt andet med blødgørende, nærende mango-smør, som virker fugtbevarende, og broccoliolie, som trænger hurtigt ind og efterlader huden med glans fra rige fedtsyrer.

Vores nye makkerpar er også fyldt med powerfuldt hyaluronsyre, som ensarter huden, gør den spændstig og udgør basen for en vidunderlig glød.

Vi glæder os til at dele de nye produkter med dig lige omlidt. Hold øje her på webshoppen, nyhedsbrevet og på vores sociale medier d. 2. september 2019. 

 

Rudolph Care ♥

Mens du venter...
Share on: